Nyheder

Mogwai-sideprojekt klar med album

Mens vi må blive ved og ved med at vente på en ny udgivelse fra Portishead, har bandets musikalske drivkraft, Geoff Barrow, været ude på det musikalske transfermarked og skaffet et nyt band til sit pladeselskab Invada Records.

Det betyder, at Invada d. 2. april kan udgive debutalbummet fra Crippled Black Phoenix, hvis mest prominente medlem er Mogwai-bassisten Dominic Aitchison. Det meste af A Love of Shared Disasters er hovedsageligt skrevet af Justin Greaves, der har en fortid som trommeslager i doom metal-bandet Electric Wizard.

At dømme efter de numre, der er blevet lagt ud på Crippled Black Phoenix’ MySpace-side, er der nu ikke meget bulder og brag over musikken. Der er snarere tale om postrockede ballader af den særdeles modfaldne slags.

Tracklisten giver også visse hints om, at albummet er en del af en trilogi om tab, savn og afgrundsdyb tristesse:

1. The Lament of the Nithered Mercinary
2. When You’re Gone
3. Really, How’d It Get This Way?
4. The Whistler
5. Suppose I Told the Truth (Why I Went Away)
6. Long Cold Summer
7. Goodnight, Europe
8. You Take the Devil Out of Me
9. The Northern Cobbler
10. …………
11. I’m Almost Home
12. Sharks & Storms / Blizzard of Homed Cats

Deltag i debat