Nyheder

Ny ep fra Joanna Newsom til april

Det er de færreste musikere, der formår at lave referencer til såvel Bruce Springsteen som den franske electronica-dame Colleen. Men Joanna Newsom er nu heller ikke specielt gennemsnitlig, så det kan egentlig ikke undre, at hun er i stand til det.

24. april er hun klar til at udgive ep’en Joanna Newsom and the Ys Street Band, der byder på det nye nummer “Colleen” samt nye versioner af et nummer fra hver af hendes to hidtidige fuldlængdeplader. Så den særdeles bogstavrimende trackliste ser således ud:

1. Colleen
2. Clam, Crab, Cockle, Cowrie
3. Cosmia

Newsom spiller i Vega d. 23. april – en koncert, som der fortsat er billetter til. Måske spiller hun “Bridges and Balloons”. Den kan du downloade hér – vel at mærke i en coverudgave indspillet af bandet The Lesser Birds of Paradise, som vi vender tilbage til her på Undertoner om nogle dage.

Deltag i debat