Plader

Santa Maria: s.t.

Skrevet af Janne Kristensen

The Concretes-sangskriversken Maria Erikssons solodebut tyder på, at der er en kantet, overlegen rockdame inde i hendes forsagte indiepigekrop. Desværre har hun ikke rigtig opdaget det endnu, og derfor ender debutpladen med at være lige rigeligt pæn og anonym.

På coveret af svenske Santa Marias selvbetitlede solodebut finder man en alfelignende kvinde indsvøbt i en ubestemmelig, laksefarvet kappe, eller er det et laksefarvet bjerg? Under alle omstændigheder står den uformelige farvede masse omkring alfen i grel kontrast til coverets ellers så mælkehvide udtryk.

Dette modsætningsforhold går igen i pladens indhold. Snehvide alfehymner – mikset med hygge-indie og soulet folkpop – smyger sig let omkring lytterens ører. Ind imellem det afpudsede ridser en snert af mere skæv, forløsende eksperimenteren dog heldigvis i lakken. Eksperimenterer, der, om man vil, kan give associationer til laksefarvede bjerge af støj. For en gangs skyld varsler formen altså indholdet til fulde, men bare der dog havde været meget mere foruroligende, laksefarvet støj over svenskerens udspil.

Bag navnet Santa Maria gemmer sangerinden Maria Eriksson sig. Hun boltrer sig i The Concretes, Heikki samt improvisationsprojektet Strountes, og nu forsøger hun sig altså på egne ben med sit første selvbetitlede album.
Det er et lille, smukt og temmelig underspillet udspil, hvor Erikssons stemme løber som en rislende kilde gennem det tilgængelige lydunivers. Diverse instrumenter som piano, guitar, fløjte, klokkespil og hammondorgel akkompagnerer desuden lytteren på rejsen ud i den lidt for tilstræbt kantede, men dog aldrig tilstrækkeligt skæve indiepop.

Albummets første seks numre opsummeres bedst via titlen på pladens femte skæring, “LaLaLaLaLaaa”. Det er afkortede, stramme popkompositioner med imødekommende melodier og sing-along omkvæd. Ofte forsøger sangene at lægge sig et sted imellem de twistede indierockere Laakso (som da også har hjulpet Eriksson med soloprojektet), en pop/rocktradition, der trækker på 60’ernes glade solskinshymner, og den hårdere indierocks rå og kantede skyggeverdener.

Erikssons stemme personificerer dette paradoks, da hendes gennemførte vokal med dens lakoniske, afdæmpede råhed hele tiden synes at bære på skjulte og uudtalte dybder. I numre som “Pill” og “Face Blank” fungerer denne underspillethed godt. Vokalen kommer til sin ret som troværdig følelsesforankring med henvisninger til talentfulde, kvindelige troubadourer som amerikanske Aimee Mann. Man sidder dog bestandigt tilbage med følelsen af, at Eriksson gerne måtte give mere los. Hendes skønsang bliver simpelthen for pæn og afpudset på den kedelige måde – især når man stærkt fornemmer, at der under overfladen gemmer sig bjerge af mere hæs og kantet coolness.

Efter de første seks skæringer sker der noget overraskende. Hvin og distortion, støj og blæs maser sig ind i det pæne lydunivers på de følgende tre spor. De mere progressive, diverse og larmende elementer klæder ikke bare kompositionerne og giver et anderledes, nytænkende touch til albummet – de gør også udspillet langt mere berettiget og interessant. For hvorfor overhovedet lave et soloudspil, der som første del af Santa Maria lægger sig så forholdsvis tæt op af de ting Maria Eriksson tidligere har lavet ?

I albummets afsluttende nummer, “Lay Down”, er vi desværre igen tilbage ved det kedeligt poppede og unødvendigt afdæmpede, som fylder for meget på Santa Maria. Og albummet lægger alt i alt ikke op til nogen spændende ny karriere for Eriksson – på trods af dens få støjende højdepunkter og de underspillede sange, der trods alt fungerer i kraft af deres store troværdighed og vokalmæssige suspense.

Santa Maria befinder sig et sted imellem forsøgt, twistet indie og ligegyldig singer/songwriter-pop af den slags, som man er ved at drukne i for tiden. Det er rigtig ærgerligt, når Erikssons stemme spirer af et underliggende potentiale, der kunne nærme sig en overlegen rockstemme som P.J. Harvey på en mild dag – men måske har hun bare ikke selv har opdaget det endnu?

★★★☆☆☆

Deltag i debat