Nyheder

Tunng spiller på Roskilde

Så er vi ved at være henne på den tid af året, hvor kredsen af musikjournalistiske nyhedskriterier udvides med begrebet ‘Roskilde-aktualitet’. Og mens vi venter på, at der er en eller anden forsker på RUC, der får dokumenteret dét, iler vi med at levere empirisk materiale, der understøtter tesen.

Ifølge folktronica-gruppen Tunngs Myspace-side får Roskilde Festival-publikummet fornøjelsen af at høre det engelske band på den sidste dag af 2007-festivalen, søndag d. 8. juli.

Vi tør godt vædde op til 200 kroner og to glas gul saft på, at Tunng ikke kommer til at spille på Orange Scene. Men kan de komme til at spille under så intime forhold som overhovedet muligt, er der gode chancer for en fin oplevelse – også selv om Tunng ikke var helt i topform på 2006-pladen Comments of the Inner Chorus.

Om skribenten

Mikkel Arre

Biografi: Der skete noget, da jeg hørte Oasis' What's the Story... Jeg kan ikke forklare, hvordan traditionalistisk rock kan give intens lyst til at begynde at høre drum'n'bass og alskens anden electronica. Men sådan gik det, da jeg var 12-13 år gammel. Katalysatoren var P3: Det Elektriske Barometer, Thomas Knaks fredagsprogrammer og for længst hedengangne Beat.
Engang skrev jeg for Murmur. Så skrev jeg for Undertoner i 10 år plus det løse. Nu skriver jeg mestendels for fagbevægelsen.

Fem favoritalbums:
Stars of the Lid: The Tired Sounds of... Hood: Cold House Modest Mouse: The Moon & Antarctica Autechre: Peel Session Steve Reich: Music for 18 Musicians

Skriv et svar