Plader

The Go Find: The Stars on the Wall

Skrevet af Mikkel Steensgaard

Soloprojektet The Go Find er på album nr. to vokset til at blive en kvartet. Dette har dog desværre ikke været med til at skabe et mere spændende album. Selvom The Stars on the Wall er proppet med gode melodier, leveres de i en lidt kedelig indpakning.

Som en musikalsk smoothie flyder belgiske The Go Finds andet album, The Stars on the Wall, lige ind i ørene. Konsistensen er tyk af vokalharmonier og feel good-stemning, men formår at glide let ned uden at være klæbrig. Smagen er sødet med pop af ægte skuffe, men kan dog virke en smule neutral ved for store mundfulde.

The Go Find er fra første til anden plade gået fra at være et soloprojekt til en kvartet. Det kan høres, og den elektroniske lyd fra debutpladen er nu spædet op med bl.a. guitar og trommer, hvilket giver den organiske og drømmende lyd et mere klassisk poppræg, og kombineret med de lyse vokaler leder dette tankerne tilbage til de gode Beach Boys-tider.

The Stars on the Wall vil dog aldrig kunne kalde kunne karakteriseres som et nyskabende album, og inspirationen fra bands som The Postal Service og The Crash er så tydelig, at man til tider må rynke på næsen af den næsten plagierede lyd.

Dieter Sermeus skriver imidlertid så gode melodier, at man selv efter få gennemlytninger har fået sine yndlinge, og lader man pop være pop, går der ikke lang tid, før man synger med på numre som “Dictionary” og “New Year”.

Lyden på pladen er meget varierende, hvilket er med til at skabe en del dynamik på pladen samt gøre den en del mere interessant. Den elektroniske lyd. som kendetegnede debutalbummet, er nemlig også at finde i f.eks. “Adrenalin”, hvor programmerede trommer sammen med synth-toner skaber den smukke sfæriske ramme om Dieter Sermeus’ lille melodi.

The Stars on the Wall er en god plade, men følelsen af manglende originalitet ligger i baghovedet, selv efter mange gennemlytninger.
Det er ærgerligt, da der ikke er nogen tvivl om, at talentet er til stede – det bliver bare overdøvet lidt af den manglende originalitet. Det gør, at enkelte nummer kommer til at være meget dominerende på pladen, i og med at de rent faktisk skiller sig ud, og det gør helheden noget ujævn.

★★★☆☆☆

Deltag i debat