Plader

Jesse Malin: Glitter in the Gutter

Skrevet af Mads Jensen

Jesse Malin har fået besøg af en række prominente gæster på sit nye album. De er dog mere med til at understrege, at her er tale om kejserens nye klæder, end de er med til at gøre det interessant. Heldigvis behøver et album jo ikke være nyskabende for at være godt.

Denne plade består af nostalgisk rock. Det er cheerleaderen, der falder for “rockeren” bagest i klassen i stedet for quarterbacken. Det er en convertible ud over the Plains. Det er ungdommens håb og drømme, og så er det først og fremmest ærkeamerikansk. At pladen lægger sig i forlængelse af en lang række solide rockplader, understreges af medvirken af Wallflowers’ Jakob Dylan, Ryan Adams og Bruce Springsteen. Hvis man kender til disse tre, kender man også Jesse Malin. Der er ikke meget opfindsomhed at spore. Det kan end ikke flere prominente medvirkener fra Josh Homme og Foo Fighters’ Chris Shiflett ændre på. Men er man til denne ende af rockgenren, vil man blive rigtig glad for Glitter in the Gutter.

“Black Haired Girl” er et af mange eksempler på et klassisk rocknummer på albummet. Musikken er, som vi kender den. Det vil sige guitar, bas og trommer samt en tamburin. Omkvædet er opløftende og syng-med-venligt. Dermed passer det godt til pladens generelle udtryk, der gennemgående siger opløftende rock. Tekstskrivningen er som ventet solid og fuld af drømme og længsel. Vores helt drømmer gennemgående om at “gøre noget ved det.”
Han drømmer om at tage sin “best girl” i hånden og så bare komme væk fra dette gudsforladte sted. Således også i “Black Haired Girl”: »We’ll be M.I.A. in the USA / my black haired girl / Gimme gimme a kiss / with your apocalypse / at the end of the world / Baby baby be my miss American Pie / Black haired girl,« synger Malin med en rockvokal, der i den grad slægter Springsteen på.

Det er sådan et nummer, der for alvor folder sig ud en fredag, hvor man rejser væk og efterlader hverdagens trummerum bag sig. Selv om man kun skal væk for weekenden, køber man drømmen, som Malin sælger. Drømmen om at være sammen med hende, man i virkeligheden aldrig får fat i – drømmen om et andet liv, hvor man lever af kærlighed og rock’n’roll. Det er netop dét, der gør pladen så god. Den får vitterligt lytteren til at tro på drømmen. Det skyldes i høj grad, at musik og tekst supplerer hinanden så godt. Begge dele udtrykker den længsel, der får lytteren til at tænke, at nu skal han også gøre noget ved det – gribe nuet, invitere cheerleaderen med til afdansningsballet, bestille den rejse til Østen eller hvad ved jeg. Så er det for så vidt lige meget, om man gør det eller ej. Når man lytter til pladen, tror man på det. Og det er netop troen og håbet, som pladen handler om.

Det skinner også tydeligt igennem i “Love Streams”. »Spent my childhood at the movies / with Lenny Bruce and young Joe Buck / One day you wake up and you’re 30 / And you can’t even drive a truck,« lyder det i et af versene. Få det meste ud af livet. Husk at leve. Det er budskabet, der er helt i forgrunden på dette nummer, og som aldrig forsvinder helt i nogen af sangene. Melodien er let melankolsk, men ser alligevel fremad.

I pladens sidste nummer er sommeren ovre. Fortælleren mindes sin ekskæreste til lyden af en melankolsk guitar og et klaver i baggrunden. Trist proklamerer han: »I hope she’s happy, I hope she’s free / Somehow we choose our own destiny.« Sangen handler om hende, der slap væk. Og så handler den om, at det nok skal gå. Man lever videre med ar på sjælen, hvilket udtrykkes på banal, men effektfuld vis med ordene »You can die in the gutter, baby / Or learn to live with the loss.«

Hvor god pladen end er, så kan man dog ikke ignorere den følelse af at have hørt den før, som man ret hurtigt får. Dylan, Adams og Springsteen er oplagte gæster på pladen, for de har alle lavet musik i samme stil som Glitter in the Gutter. Man kan derfor ikke lade være med at spørge sig selv, hvorfor Malin ikke har prøvet noget nyt. Han kunne godt være blevet i genren samtidig med, at han udfordrede lytteren lidt mere.

Men er man vild med genren, vil Glitter in the Gutter være en velkommen tilføjelse i pladereolen. Hvis ikke, kan man finde mange plader, der vil kunne udfylde det samme behov, som Malin kan stille. Så helt kort sagt er pladen rigtig god, den er bare ingenlunde opfindsom eller udfordrende.

★★★★☆☆

Deltag i debat