Nyheder

Tre ex'er fra The Beta Band bliver til Aliens

To medlemmer fra nu afdøde Beta Band har slået pjalterne sammen med endnu en ex-medlem fra bandet og genopstår som bandet Aliens.

De to Beta Band-medlemmer hedder John Maclean og Robin Jones, og det tredje ex-medlem er Gordon Anderson, der var kortvarigt med i bandet omkring de tre første ep’er, men siden gik solo og udgav albums som Lone Pigeon.

De tre Aliens udgiver deres debutalbum d. 19. juni, og albummet har fået titlen Astronomy for Dogs. Sangene karakteriserer de tre medlemmer som renere, med mere tempo og uden melankoli og mørke.

Forsangeren fra The Beta Band Stephen Mason var den første fra bandet, der udgav solomateriale. Han gemmer sig bag navnet King Biscuit Time og udgav allerede plader, mens The Beta Band stadig var sammen.

Deltag i debat