Nyheder

Deadbeat har nyt album parat

En af de befolkningsgrupper, som alt for ofte glemmes, er naverne: håndværkersvende, der rejser væk hjemmefra for at blive bedre til deres fag – og har forbud mod at blive hos samme mester i mere end seks måneder. I dag er det typisk tømrere, der drager ud, og især i Tyskland og Schweiz holdes traditionen i live.

Men er der så nogen, der vil lave knitrende dub til naverne? Indtil for ganske nylig var svaret nej – men nu laver en af selskabet ~scapes trofaste kunstnere, canadiske Scott Monteith, om på det med sit femte album under navnet Deadbeat.

Han har nemlig valgt at kalde sit album Journey’s Annual, og tracklisten afslører, at rejsetemaet virker ganske gennemført:

1. Lost Luggage
2. Melbourne Round Midnight
3. Night Train to Paris
4. Refund Me
5. Where Has My Love Gone
6. Deep in Country
7. Turbulence
8. Gimme a Little Slack
9. Gimme a Little Dub
10. Loneliness and Revelry
11. Black Stacey (Deadbeat remix)

Leave a Reply