Nyheder

Jim O’Rourke laver Spice Girls-cover

En flok særdeles prominente damer og herrer er gået sammen om at lave compilation-albummet Guilt Association.
Konceptet er enkelt: pophits i nye udgaver. Og det er alt sammen fint nok. Men som ærkenationalist kan det være lidt svært at acceptere, at hverken Whigfield, Safri Duo eller Aqua er sluppet med ind på tracklisten.

Men når skuffelsen har lagt sig, begynder forventningens glæde at brede sig fra mellemgulvet og ud i alle retninger. For det er jo ikke hver dag, Will Oldham spiller Mariah Carey-sange, og interessant bliver det også at høre Jim O’Rourke spille Spice Girls “Viva Forever”.

Albummet udkommer d. 28. august, skriver Angryape. Og ja, gode gamle Superchunk spiller minsandten Destiny’s Child:

1. Petra Haden: Don’t Stop Believin (Journey)
2. Devendra Banhart: Don’t Look Back in Anger (Oasis)
3. Mark Mulcahy: From This Moment On (Shania Twain)
4. Luna: Straight Up (Paula Abdul)
5. The Concretes: Back for Good (Take That)
6. Jim O’Rourke: Viva Forever (Spice Girls)
7. Goat: Sugar We’re Going Down (Fall Out Boy)
8. Will Oldham / Bonnie Prince Billy: Can’t Take That Away (Mariah Carey)
9. Woody Jackson Orchestra featuring Money Mark: Love’s Theme (Love Unlimited Orchestra)
10. Porter Block: Breaking Free (High School Musical)
11. Mooney Suzuki: Just Like Jesse James (Cher)
12. Geoff Farina: Two Tickets to Paradise (Eddie Money)
13. Casey Shea: Chop Suey (System of a Down)
14. Superchunk: Say My Name (Destiny’s Child)
15. Mike Watt: Burning for You (Blue Oyster Cult)

Hør Haden, Banhart og Oldhams sange her.

Om skribenten

Mikkel Arre

Biografi: Der skete noget, da jeg hørte Oasis' What's the Story... Jeg kan ikke forklare, hvordan traditionalistisk rock kan give intens lyst til at begynde at høre drum'n'bass og alskens anden electronica. Men sådan gik det, da jeg var 12-13 år gammel. Katalysatoren var P3: Det Elektriske Barometer, Thomas Knaks fredagsprogrammer og for længst hedengangne Beat.
Engang skrev jeg for Murmur. Så skrev jeg for Undertoner i 10 år plus det løse. Nu skriver jeg mestendels for fagbevægelsen.

Fem favoritalbums:
Stars of the Lid: The Tired Sounds of... Hood: Cold House Modest Mouse: The Moon & Antarctica Autechre: Peel Session Steve Reich: Music for 18 Musicians

Skriv et svar

boeger