Nyheder

Patton og Fennesz på turne

De to eksperimenterende titaner Christian Fennesz og Mike Patton er på turne sammen – og spiller sammen.

I det ene hjørne har vi østrigeren Christian Fennesz, der er kendt for sine glitchede guitarflader. I det andet hjørne har vi Mike Patton, Fäntomas-galning og en af metalscenens skæveste vokaler.

Når de to tørner sammen, kan det kun blive…tjaaaa…genialt er vel ikke et for stort ord. Det bliver sikkert også helvedes udfordrende.

Fennesz og Patton hærger i øjeblikket det europæiske fastland på en turne, der ikke bringer dem til Danmark, men hvis sommeren byder på Europa-rejser, burde man kunne fange de to i skøn forening:

28. maj Moers Festival, Moers
29. maj Arena, Wien
30. maj Kulturfabrik, Esch/Alzette
31. maj Primaverasound Festival, Barcelona
2. juni Dissonanze Festival, Rom
3. juni Melkweg, Amsterdam
4. juni The Village, Dublin
5. juni Volksbühne Theatre, Berlin
6. juni Anciènne Belgique, Bryssel
7. juni Kilbi Festival, Düdingen-Fribourg
8. juni Villette Sonique Festival, Paris
9. juni Barby Club, Tel Aviv

Deltag i debat