Plader

Ronderlin: The Great Investigation

Skrevet af Theis Ørntoft

Man taler ofte om den gode plade at gå sommeren i møde med. Hvis du ønsker en indholdsrig sommer, kan jeg ikke anbefale The Great Investigation. Svenske Ronderlins 10 nye kompositioner er baseret på kalorier af så luftig karakter, at de letter fra jordens overflade og flyver væk. Ikke at man savner dem.

Man kan ikke kalde Ronderlins nye album særlig personligt eller indholdsrigt. Den svenske kvintet spiller lettere uinspireret popmusik, der ekkoer af pæne håndklap og rene vokallinjer og derudover klinger så meget af en opdateret omgang Pet Shop Boys, at man af og til kan komme i tvivl om, hvorvidt det rent faktisk ER Actually eller Behaviour, der ved en fejltagelse er røget i afspilleren i stedet for The Great Investigation.
Andre steder lyder Ronderlin ikke nær så meget af Pet Shop Boys, men mere bare som pop, bestående af kalorier så luftige, at kompositionerne letter fra jordens overflade.

The Great Investigation er lyden af et band, der ikke kan finde ud af, om de skal rette deres musik mod dansegulvet eller prøve at skrue op for indholdsniveauet og skrive mere dybsindige sange. De formår nemlig på ingen måde at gå i deres mestres fodspor og skabe den substantielle og intelligente dansemusik, der lader til at være missionen.

Bevares, albummet har da sine håbefulde momenter, hvor de lyse popmelodier nærmer sig et personligt ståsted, og således afgrænser sig selv i forhold til de altoverskyggende forbilleder i Pet Shop Boys. Dette sker f.eks. i “Wake Up”, hvor omkvædet suser af sted med 16-dels hi-hat og en fængende melodi på spil, eller i “Walking Backwards”, hvor trommerne ligeledes danser derudaf, og guitarlinjerne løber godt om kap med den lystige melodi og den sommerlige tekst, der handler om bier, solskin og grønt græs.

På åbneren “Aside” tillægger forsanger Kalle Gram sig en klang, der lægger sig så tæt op af Chris Lowe, at man må spørge sig selv, hvilke motivationer der ligger til grund for den musikalske karriere. Musikhistorien er da til for blive brugt, men når hensigten i Ronderlins tilfælde af og til forekommer at være en decideret imitation af deres store forbilleder Pet Shop Boys, konfronteres man med den gode gamle mistanke om, at Ronderlin ville ønske, at de var deres forbilleder.
Men det er de ikke – de er fem svenskere med livet foran sig, og hvorfor så bruge tiden på at affotografere fortiden, når den nu allerede én gang er gennemlevet? Pladsen er optaget, venner, så find på noget nyt!

Ronderlin har unægteligt et skarpt øre for catchy popmelodier, og de fremviser det momentvis på The Great Investigation, men de overspiller deres rolle, og helhedsindtrykket er for overfladisk. Samlet set sidder jeg tilbage med følelsen af, at nogen har hældt fløde ned i øret på mig, uden at jeg egentlig havde bedt om det. Ronderlin står for det første svenske vådeskud i 2007.

★★☆☆☆☆

Deltag i debat