Plader

The Dear Elaines: Whatsoever-Never

Med en kombination af teknisk askese og effektive popmanerer, der får smilet frem på læberne, er det lykkedes The Dear Elaines at skabe en særdeles vellykket ep, som distancerer sig fra musikbranchen i al almindelighed, mens den sniger sig ind på sit publikum.

Til den mytiske beretning om The Beatles knytter sig ofte den vigtige morale, at man skam ikke har brug for en masse teknisk udstyr og produktion for at lave en god plade. The Beatles indspillede nemlig Please Please Me-albummet på en eneste dag, og det holder stadig. Det eneste, som kræves, er altså gode melodier og store evner.

Ep’en Whatsoever-Never, fra det århusianske enmandsorkester The Dear Elaines har til tider meget til fælles med de tidlige udgivelser fra The Beatles. Dog ikke sådan at forstå, at ep’en er endnu en samling nysselige popsange om piger, holden i hånd og frække danse – den byder på meget mere. Men den brave idealisme, som knytter sig til indspilningsvilkårene, går igen. Det samme gør en urokkelig insisteren og fokusering på den gode melodi.
Denne kombination af fravalgte tekniske hjælpemidler og virkelig fin og pæn sangskrivning resulterer i en udgivelse, som rammer den genre, man kunne kalde lofipop, lige så præcist, som en tilbudsavis fra Silvan rammer sin målgruppe i et forstadskvarter.

Målet med ep’en har været at skabe en pop-oplevelse med så basale midler som muligt. Indspilningen er foregået blot ved hjælp af en firesporsbåndoptager og en angiveligt tvivlsom mikrofon. Resultatet er en lyd, som skaber store forhåbninger, så man må sige, at målet er nået.
En smule forsigtighed må dog tilrådes. Pladen gør et stort indtryk fra første sekund. For mange vil den være at sidestille med koncentreret livsbekræftelse. Andre vil straks forbinde den med lyden af en ødelagt søndag morgen. Blandingsforholdet mellem pop og lofi er nemlig ikke en konstant størrelse.

“We Built a Time Machine” indledes med et ensomt, hurtigt og fjernt beat. Snart suppleres der med lige dele akustiske toner og støjende lyde, der ikke har plads nok til at folde sig ud. Vokalen er indfølende, ikke udpræget ren og glimrende underlagt af falsetkor. Man kan ikke rigtig høre instrumenterne, og lyden er i det hele taget kaotisk. Det ene spor overdøver det andet, forsvinder lidt, og dukker så op i baggrunden igen. Allerede her vil de, der foretrækker at nyde deres rundstykker i selskab med smukkeseret karamelmusik, have fået nok.

Men så begynder “Whatever Happened to Jesamine?”, som er det mest iørefaldende nummer. Her trækker også det hyggelige udtryk tråde tilbage til The Beatles, eller mere præcist, en Beatles-bootleg. Sangen er som skabt til at få blomsterne til at dufte, hovedpinen til at forsvinde og avisen til at være velskrevet. Melodien synes at hviske til dig: “Tag din pyjamas på og sæt dig i den bløde stol. I dag er din eneste pligt at gå tur med kæresten.”
De nydelige korarrangementer, den behagelige melodi og stemningen, som lægger op til en tur i parken, går fint i tråd. Det er noget så underligt som lyden af omgængelighed og sløv venlighed. Omtrent halvvejs står den på et lidt fjollet mellemspil, som minder om Queen i legehumør.

Mod slutningen bliver det mere melankolsk. “No Use for Words” er en rigtig afslutter, der kandiderer til udnævnelsen som bedste indslag. Den adskiller sig fra resten med sin oprigtige tungsindighed. Den følsomme type vil mærke en klump i halsen, når det spiller, andre måske blot små stik i hjertet. Det er så fremragende, at det kan tillade sig den banale titel – ja, den passer faktisk godt ind, fordi nummeret føles så ægte og hjerteskærende.

Det overordnede indtryk af Whatsoever-Never er særdeles positivt. Den primitive demolyd er en af pladens store styrker. I løbet af 2007 forventes et rigtigt album – måske med rigtig hifi-lyd. Gid længden ikke kommer til at påvirke virkningen. Det ville være synd, hvis den usædvanlige lyd, enmandsorkestret har sat sammen på denne anbefalelsesværdige ep, skulle ødelægges og distanceres af lydlig artighed, når den nu har så meget andet at byde på.

★★★★★☆

Lyt til “Whatever Happened to Jesamine?”:
[audio:http://www.bsbta.com/workaholics/thedearelaines_jesamine.mp3]

Leave a Reply