Nyheder

Endnu et soloudspil fra Dirty Three-medlem

Nu kommer endnu et medlem fra det australske band Dirty Three med et soloudspil.

Det er bandets guitarist Mick Turner, der udgiver endnu et soloalbum d. 17. juli på Drag City. Dermed følger han i hælene på Dirty Three-trommeslageren Jim White, der tidligere i år udgav et album sammen med sangerinden Nina Nastasia.

Mick Turner er ikke ufamiliær med at spille uden sine kolleger i Dirty Three. Han hjalp Cat Power med guitaren på Moon Pix og har desuden spillet sammen med blandt andet Will Oldham (som Marquis de Tren) og Edith Frost.

Mick Turner har tidligere udgivet soloalbummene Marlan Rosa, Moth og Tren Phantasma. Det nye album Blue Trees bliver dermed hans fjerde.

Deltag i debat