Nyheder

Kom på scenen med Rufus Wainwright

Du kan stadig nå at komme til at optræde med The Gay Messiah i Operaen næste tirsdag.

På Rufus Wainwrights hjemmeside kan man læse, at der hver aften på Wainwrights igangværende verdensturné vil blive inviteret en fan op på scenen. Denne fan skal så stå for den talte del af nummeret “Between My Legs” fra Wainwrights nye album Release The Stars.

Wainwright holder auditions via YouTube, hvor man kan indspille sit forsøg med teksten fra “Between My Legs” og måske blive den heldige, der skal møde The Ruf (som han så sødt kalder sig selv) og optræde med ham på scenen – f.eks. i Operaen i København tirsdag den 3. juli.

Man kan nå at deltage i konkurrencen indtil fem dage før den koncert, man ønsker at optræde til. For god ordens skyld skal det understreges, at man kun kan deltage hvis man allerede har billet til den valgte koncert. Så desværre for Rufus Wainwright-fans med spoken word-talenter men uden billet, kan konkurrencen ikke skaffe jer en billet til den komplet udsolgte koncert.

Leave a Reply