Plader

The National: Boxer

Skrevet af Theis Ørntoft

“BOXER COMING” stod der længe på The Nationals hjemmeside. Som var kvintettens nye album en respektindgydende person, der nærmede sig faretruende. Måske er den god nok. Med intelligent benarbejde og de gule handsker surret fast til hænderne bokser The National sig i al fald op blandt vor tids største rocknavne.

The Nationals femte album, Boxer, har været imødeset med en vis spænding. Kunne New Yorker-kvintetten perfektionere deres underspillede americana-rock yderligere efter mesterværket Alligator fra 2005? Et album støbt i en glødende blanding af lys og mørke og fra første til sidste sekund indrammet af et sjældent set musikalsk nærvær.

Måske er det urimeligt at søge svaret på denne tvivl i de første 30 sekunder af Boxers spilletid – men ikke desto mindre indledes pladen med et klaverspil så momentant fængende, at man på en måde er klar over, at dette projekt aldrig rigtigt kan gå galt. De sørgmodige klaveranslag lægger bunden til gruppens primære kendetegn, forsanger Matt Berningers mørke vokal, der starter festen med denne lyriske invitation: »Stay out super late tonight / picking apples, making pies / put a little something in our lemonade / and take it with us.« En indbydelse til The Nationals nattesorte univers kan næppe nedfældes mere eksotisk.

Hvad ordet “Boxer” refererer til, er svært at vide, men der er i hvert fald én konkret bokser til stede på albummet. Trommeslager Bryan Devendorff basker så tight og afvekslende på sine trommer, at samtlige 12 skæringer opnår deres eget selvstændige liv. Og dét er netop et af gruppens varemærker: den detaljerede variation, en insisteren på ikke at vælge den oplagte løsning, men derimod konstant afsøge nye muligheder i instrumentering, produktion og arrangement. Boxer er i hvert eneste ringhjørne kendetegnet ved en unik musikalsk skarpsindighed, der gør, at albummet reelt set ikke rummer et svagt punkt.

Denne homogenitet til trods, kan enkelte passager dog stadig fremhæves. Tag som eksempel “Green Gloves”. En blød akustisk guitar spiller op imod en knitrende elguitar, og med dette uendeligt smukke ensemble som fundament synger Berninger endnu en tekst bestående af lige dele udbrændthed og håb. Først midt i andet vers indtræffer en rytmisk underdeling i form af en simpel tamburin, der ringler kuldegysningerne dybt ned af ryggen. En minimal detalje, der gør en verden til forskel.

I “Apartment Story” bokser Devendorff videre, mens guitarerne skurrer op imod klagende orgeltoner. Sangens melodiøsitet opbygges stykke for stykke, instrument for instrument tilføjes, mens Berninger upåagtet synger sin rustne, selvironiske lyrik: »Tired and wired we ruin too easy / sleep in our clothes and wait for winter to leave / but I’ll be with you behind the couch when they come / on a different day just like this one,« og klaveret afslutter med stakkerede akkorder denne formidable opbygning.

Sådan kunne enhver detalje på Boxer undersøges med lup, og man vil opdage, hvilken kompleks melankoli der ligger til grund for The Nationals univers. Gruppen mestrer nemlig både blikket for detaljen og for helheden, og kombineret med musikkens tidløse karakter er mesterværket en realitet for The National. Igen. De bokser sig videre gennem skønhedssøgende beskrivelser af den amerikanske middelklasse, af kærligheden og af nyttesløsheden, og det er, lige før de bokser sig helt ud af ringen og ophæver alt, hvad der hedder karakterskala.

★★★★★★

Lyt til “Fake Empire”:
[audio:http://www.beggarsgroupusa.com/mp3/thenational_fakeempire.mp3]

Deltag i debat