Nyheder

Nyt P.J. Harvey-album til september

Lige godt tre år er der gået, siden Polly Jean Harvey sidst udgav et regulært album. Men om mindre end tre måneder bliver det efter al sandsynlighed muligt at stille et nyt album op på hylden ved siden af Uh Huh Her fra 2004.

Selv har Harvey ikke meldt noget ud endnu, men musikbutikken Play.com meddeler, at de kan sende et endnu ubetitlet nyt album fra Harvey mandag d. 24. september. Det passer ikke helt dårligt sammen med, at Harvey ifølge sin MySpace-side var i studiet i vinter sammen med de to producere Flood og John Parish, som hun tidligere har arbejdet sammen med.

For første gang har Harvey skrevet sine sange på klaver og ikke guitar. Om hvad denne nye måde at skrive sange på har betydet, siger Harvey følgende til tyske Vertigo.fm: “If I had any musical direction, it was more of a ‘non-direction’ – my only goal being not to repeat myself and hopefully not to sound like anything else. I was trying not to use techniques which I have used before, to make a song work. There seems little point to me these days, in making something, unless it is ‘new’. There is too much music in the world to just add more of the same, or more of what has already been done better. I wanted to make a new sound that I hadn’t heard before. A new kind of music.”
Det lyder jo ikke så lidt ambitiøst.

Kludetæppet af oplysninger fra hist og her får lige en ekstra lap her på falderebet, for spanske Muzikalia.com rapporterer, at pladen har fået navnet White Chalk. Og vi tager da os selv i at sidde og ønske, at det her bliver det længe ventede konceptalbum om de mange problemer, som især folkeskolelærere har med kridt: Skidtet knækker, støvet sætter sig i sweaterærmerne, og tilmed kan det give en forfærdelig hoste.
Men vi bliver også glade, hvis der er en forbindelse til Hans Kirk-romanen Daglejerne, som har en kridtgrav i en vigtig birolle.

Om skribenten

Mikkel Arre

Biografi: Der skete noget, da jeg hørte Oasis' What's the Story... Jeg kan ikke forklare, hvordan traditionalistisk rock kan give intens lyst til at begynde at høre drum'n'bass og alskens anden electronica. Men sådan gik det, da jeg var 12-13 år gammel. Katalysatoren var P3: Det Elektriske Barometer, Thomas Knaks fredagsprogrammer og for længst hedengangne Beat.
Engang skrev jeg for Murmur. Så skrev jeg for Undertoner i 10 år plus det løse. Nu skriver jeg mestendels for fagbevægelsen.

Fem favoritalbums:
Stars of the Lid: The Tired Sounds of... Hood: Cold House Modest Mouse: The Moon & Antarctica Autechre: Peel Session Steve Reich: Music for 18 Musicians

Skriv et svar

boeger