Artikler

Undertoners guide til Roskilde ’07: fredag

Fredag er dette års klart bedste dag. Faktisk er den måske nærmest lidt for god, for der er så proppet med slagkraftige koncerter, at det er tvivlsomt, om man kan nå det hele, hvis man også skal have tid til at bevæge sig mellem teltene, spise og koge.

Det starter ellers lidt sløvt. Først på dagen er der ikke så meget at komme efter, med mindre man er i humør til hiphop. Hvis man er det, kan man passende starte med at tjekke kulminationen på et af festivalens nyeste påfund ud, rapbattle-arrangementet Roskillz, hvor folk kan melde sig til og tilsyneladende få hårde verbale hug af bl.a. Per Vers. Kl. 12 er der finale på Cosmopol, og i den forbindelse optræder Jøden.

Nikaido Kazumi

Hvis man bliver på Cosmopol, er der fra kl. 14 mere (og mere spændende, vil nogle måske sige) hiphop, idet superselskabet Stones Throw Records holder power-showcase i mindst et par timer, bl.a. med selskabets stifter, mikserpult-guruen Peanut Butter Wolf. Her skulle der være god mulighed for at blive hårdt bombarderet med flippede beats og flabede rim. Ikke dårligt!

Hvis jeg kender mig selv ret, er jeg imidlertid for sløv til at tage til hiphop (selv om jeg har en hemmelig svaghed for Jøden). Derfor tror jeg, at jeg i stedet kommer til at vende næsen mod loungeteltet, hvor den japanske sangerinde Nikaido Kazumi – Japans kvindelige svar på Phil Elverum/The Microphones/Mount Eerie – spiller kl. 13.00. Festivalen reklamerer godt nok med, at hendes sange “skaber et følsomt og skrøbeligt rum, der er finere end spindelvæv.” Den beskrivelse behøver man vist ikke at være inkarneret Motörhead-fan for at få trækninger i kinden af at høre. Men det kan godt gå hen at blive en rigtig fin koncert.

Så er der lige et par timer, som man kan bruge på at mande sig op til festivalens absolutte højdepunkt, Roky Erickson & The Explosives kl. 18 på Odeon. Det er en koncert, der skal ses. Da jeg først hørte, at Roky – den legendariske (og legendarisk stenede) tidligere frontfigur fra 60’er-psychgruppen The 13th Floor Elevators – ville komme og spille, troede jeg, at det var løgn. Men nu ser det ud til, at den er god nok, og at han kommer og spiller en håndfuld garagerock-psych-klassikere. Wow! Det kan kun blive enestående.

Boris

Bagefter er der desværre lidt planlægningsbøvl. For kl. 19 spiller både japanske Boris og Konono no. 1 fra Den Demokratiske Republik Congo på henholdsvis Pavilion og Cosmopol. Så er spørgsmålet, om man helst vil høre Boris’ tonstunge psykedeliske doom-trash-metal, eller om man foretrækker udflippet afrikansk tommelfingerpiano-madness i lyntempo. Begge er virkelig stærke navne, så her er man tvunget til at træffe et svært valg. Det bliver ikke mindre svært af, at begge sandsynligvis starter, før Roky Erickson har spillet færdig. Og for ligesom at sætte cocktailbærret på toppen af kransekagen af dårlig programplanlægning, spiller Beastie Boys gud døde mig på Orange scene 19.30, hvilket også er en koncert, som kunne være god at se. Lord Have Mercy! Jeg gætter dog på, at jeg ender med at vælge Boris.

Kl. 21.30 er der mere japansk verdensklassemusik, denne gang på Astoria, hvor Maher Shalal Hash Baz spiller. Gruppen er ledet af guitaristen Tori Kudo, der har samlet et slæng af blæsere omkring sig, som spiller hypnotiserende melodiarrangementer oven i hans soulfulde og slidte bluesnumre. Det er et utrolig godt band, og det skal nok blive en virkelig stærk koncert. Et absolut must, som man siger.

Efter Maher Shalal Hash Baz er der en lille pause, som man måske kan slå ihjel ved at se lidt på Queens of the Stone Age, som spiller på Orange Scene fra 22.30. Herefter er det eneste fornuftige at vende næsen mod Cosmopol, hvor der resten af aftenen er et nærmest uhørt stærkt reggae-program. Ved midnat giver Anthony B koncert med sit energiske og politiske dancehall-ragga.

Lee Scratch Perry

Kl. 1 er der koncert med noget af en power-duo, nemlig den superlegendariske dub-producer Lee Scratch Perry – alene det at se ham er det hele værd – som har slået sig sammen med Adrian Sherwood, der både er kendt som dub-producer og for sit suveræne samarbejde med postpunkbands som The Slits, The Pop Group og The New Age Steppers og senere med industrial-navne som Cabaret Voltaire og Skinny Puppy. Der skulle være garanti for et udkogt trip.

Som kronen på reggae-værket er der fra kl. 2.30 koncert med den klassiske jamaicanske vokalgruppe The Congos. Gruppens Heart of the Congos fra 1977 er en af de bedste reggaeplader nogen sinde, og det kan kun blive en smuk koncert.
Men har man fået en rastafari-overdosis, kan man dog droppe The Congos og trække over på Odeon, hvor Brian Jonestown Massacre giver koncert med deres larmende syre-rock’n’roll fra kl. 2. Gruppen har ry for at være et sejt liveband, så det er bestemt intet dårligt bud.

Læs også en guide til søndag-onsdag, torsdag, lørdag og søndag.

Deltag i debat