Plader

Editors: An End Has a Start

Skrevet af Rasmus Bækgaard

Engelske Editors følger op på den store succes med et album, der ikke tilføjer så meget nyt til gruppens musikalske univers, men til gengæld perfektionerer udtrykket. Storladen rockmusik i den dystre ende – af absolut bedste slags.

Lad mig slå det fast med det samme: Editors lyder ret meget som Interpol, og især vokalen lyder dermed også ret meget som Joy Division. Det er en præmis, som man fra starten skal acceptere for at få noget ud af Editors. Når det er sagt, så er det ikke kun arven fra Joy Division, der tages op af Editors, men i det hele taget den mere dystre engelske new wave fra start-80’erne – grupper som Teardrop Explodes, Echo and the Bunnymen og i et vist omfang U2. Med inspirationskilderne lagt sammen betyder det, at der er tale om mørk rockmusik i fuld widescreen.

Editors debuterede for et par år siden med albummet The Back Room, som med tiden fik rigtig stor succes i hjemlandet England. The Back Room var et ganske fint album, som trods store øjeblikke ikke hele vejen igennem hævede sig over det ordinære – men samtidig også en plade, som med tiden har vist sit værd. Til gengæld var det intet ordinært over gruppens koncert i Store Vega i starten af 2006. Her viste gruppen sig i stand til at løfte sangene med fremragende dynamik.

Der er ikke sket det helt store med stilen siden debuten, hvilket betyder storladen dyster rockmusik med stor patos i forening med energiske og knivskarpe rocksange. Fælles for begge er guitarspillet. En forskel i forhold til tidligere er, at der denne gang er mere vægt på episke numre, og selv de hurtige numre udvikler sig i højere grad undervejs.

Albummet indledes med førstesinglen “Smokers Outside the Hospital Door”, og hvor singlerne fra det første album primært var uptempo, er denne til den storladne og stemningsfyldte side. Editors er omtrent lige gode til begge dele, men i de mere storslåede sange får de for alvor mulighed for at folde sig ud og arbejde med deres virkemidler. Sangen består af flere stykker, hvor tempoet undervejs sættes helt ned, mens de høje guitartoner skinner klart igennem i de mere larmende øjeblikke. Ganske enkelt en forrygende albumåbner.

Endnu et højdepunkt finder man i “The Weight of the World”, der er ret stille sang med storladne trommer med masser af rumklang og masser af guitarstøj i omkvædet. Men selv om musikken er lagt stort an, forstår Editors alligevel at holde igen, så det ikke bliver kvalmt. Og det karakteriserer generelt An End Has a Start, og det viser, at gruppen har fuldt ud styr på virkemidlerne, ligesom det er tydeligt, at gruppen ved, hvor den vil hen. Målet er tydeligvis ikke en revolution af musikken, men dermed et forsøg på at perfektionere genren, og det lykkedes til fulde her i en ekstremt smuk sang.

Blandt højdepunkterne er også “Push Your Head Towards the Air”, der er blandt det mest afdæmpede og smukkeste på pladen, og her er det især Tom Smiths vokal, der får lov til at folde sig ud, hvilket er fint, for han synger rigtig glimrende. Det høres også i den klaverbaserede afslutningssang “Well Worn Hand”.
Og man kan blive ved med at fremhæve fremragende sange for allerede i næste sang “Escape the Nest”, slår guitarfladerne gnister, når de i omkvædet spiller op mod vokalen. Det er på mange måder simple virkemidler, som Editors benytter sig af, men det gør ingenting, når det gøres så gennemført og virkningsfuldt.

Editors har med dette album lavet et gennemført fremragende værk, der med sikkerhed vil høre til blandt årets bedste engelske albums. Gruppen har ikke opfundet den dybe tallerken, men formår at tage elementer fra idolerne og sætte dem sammen på en måde, så de alligevel opnår deres egen lyd. Og så er gruppens forbilleder i øvrigt ikke de værste at kopiere fra.

★★★★★☆

Deltag i debat