Plader

180º Virvar: Alt0186

Skrevet af Mikkel Mortensen

De bedste sange på det danske bands anden ep, viser bestemt potentiale, men spørgsmålet er, hvilken vej bandet vil følge i fremtiden, når de gode takter fra denne udgivelse skal følges op.

Det danske musikkollektiv 180° Virvar kalder deres musik indietronica. Dette er dog ikke en helt korrekt varedeklaration. Bandets musik kan nærmere betegnes som en skizofren form for elektronisk pop, hvor bandet til tider minder om så forskellige navne som Under Byen og Blue Foundation.

Under Byen-reminiscenserne findes på “Lys under vand”, der indledes med rislende klare keyboardklange og stilfærdig guitar, mens en af bandets to sangerinder synger smukt og tilbageholdent. Den gode start ødelægges dog, da der pludselig skal ske noget, og sangen derfor tilføres et pap-agtigt uptempo beat og nogle kiksede citarer. I samme stil og noget bedre er remixet af “Historie fra mund til mund” (desværre er originalen ikke inkluderet, så det er svært at vide, hvad remixet bidrager med), hvor den atmosfæriske skønhed ikke bliver smidt over bord.

Ep’ens mest tilgængelige sang er “Morphine”, hvor bandet lyder en hel del som ligeledes danske Blue Foundation. 180° Virvar har her fundet en vellydende, alternativ og urban poplyd, der sikkert kan gøre sig lige så godt kommercielt som førnævnte, men desværre sætter den lydefri pop noget af bandets personlighed over styr.

Ep’ens to andre sange når ikke de førnævntes niveau. “B52” er en småfunky sag, hvor guitarer blandes med keyboards og et lidt kedeligt beat. Sangen er dog ikke ligefrem memorabel, og det klæder heller ikke dén af bandets sangerinder, der her folder sig ud (bandet har to – og det står ikke klart, hvem der synger på hvilke sange), at få sin stemme distortet, som den bliver her.

“Ned på gaden” er ep’ens mest idiosynkratiske og atypiske sang. Her vælger bandet at gå efter en nærmest østeuropæisk tone, der ikke er specielt vellykket og får sangen til at skille sig lidt for meget ud i forhold til resten af ep’en. At sangen heller ikke er synderligt god, hjælper naturligvis heller ikke.

Det er ikke alt på Alt0186, der overbeviser, og hvad fremtiden vil bringe, er uvist. Det kommer især an på, hvilken vej bandet vil gå. Der er to retninger, der vil give mening: Enten skal bandet fokusere på det tyste, atmosfæriske og smukke materiale eller også skal de rendyrke stilen fra “Morphine” og gå efter den halv-alternative, internationale poplyd. Den ene vej er ikke nødvendigvis bedre end den anden, men jeg ved godt, hvilken jeg vil foretrække.

★★★☆☆☆

Deltag i debat