Plader

Good Luck Casper: On a Monday

Skrevet af Mikkel Arre

Danske Casper Bach Hegstrups debutplade er et sympatisk bekendtskab. Så sympatisk, at man virkelig gerne vil synes, at pladen også er god. Men Bach Hegstrups indietronica er stadig kun lovende – og lidt for ofte hæmmet af halvhjertet sangskrivning.

Solodebuten fra det danske indietronica-projekt Good Luck Casper emmer af nærhed. Vokalerne er lavmælte og optaget helt tæt på, og det lofi-præg, der kendetegner musikken, giver også fornemmelsen af at sidde i samme stue som Casper Bach Hegstrup og den store håndfuld musikere, der har hjulpet ham med On a Monday. Intimiteten er ikke intens, snarere tilbagelænet – som en sen nattetime i gode venners selskab.

Musik, der fremmaner den stemning, er nærmest pr. definition sympatisk, og On a Monday er da også en behagelig plade. Alligevel er det virkelig svært at overgive sig betingelsesløst. Det er nemlig, som om Good Luck Casper helt bevidst har sat sig midt mellem to stole: Sangskrivningen er lidt sløset, og Good Luck Casper har heller ikke fundet en lyd, der er umiskendeligt hans egen. Dermed ikke sagt, at Hegstrup blot kopierer folk som Khonnor, for Good Luck Casper tenderer på intet tidspunkt plagiat i nogen retninger. Men der kommer heller ikke afgørende nyt på banen i soloprojektets lyd og udtryk.

Efter et halvt årti i indietronicaens og soveværelsesmusikernes tegn vil nogle måske mene, at dét også ville være et lidt stort krav at stille. Og det er da også noget mere frustrerende, at sangskrivningen lidt for ofte virker noget halvhjertet. Der kan selvfølgelig være en pointe i at lege med konventionerne – f.eks. ved at nøjes med at spille omkvædet én gang og så blot lade dét, der lyder som en opbygning til anden omgang blive en afslutning – men på den konto lader Hegstrup for mange gode momenter glide fra sig.

“Without This Love” er med sit fremadrettede beat og den fine guitarmelodi, der smager lidt af Labrador-bands som Radio Dept. og The Legends, et af de stærkeste numre på pladen – og netop derfor ville det have pyntet gevaldigt, hvis omkvædet havde fået mere end blot én tur ud i rampelyset. Omvendt går det fint med ikke at gentage det fængende guitarhook i “Goodmorning”. De fleste ville nok have gentaget det som afslutning, men faktisk sidder det så godt fast i hovedet, at den guitarløse vokal-outro fungerer glimrende.

Endnu bedre er “Bye Bye”, der er blevet til et noget uventet Barometer-hit. En halvlys guitarrundgang ruller, mens et stærkt manipuleret vokalsample, der vistnok gentager titlen, bruges som en art helium-synthmelodi, der i en fart får fast bopæl i éns hoved. Samtidig med at der altså er denne simple, men effektive hitkvalitet ved nummeret, byder det samtidig på en af albummets mest vellykkede sammensmeltninger af elektronik og håndspillethed.

En anden årsag til, at On a Monday trods de gode stunder undervejs aldrig får fat, er, at numrene er forholdsvis korte. Det giver et vist skitsepræg, hvilket er ærgerligt, når man hører, hvor virkningsfuldt “Everything Got Out of Hand” når at blive, blot fordi det får lov at vare seks minutter. Hér får den blide, brusende støj, som i forskellige udformninger er overalt på pladen, nemlig ro til at rodfæste sig og blive manende frem for flimrende og urolig.

On a Monday viser altså, at Casper Bach Hegstrup har et vist potentiale. Men lige så vel som han ikke forløser en god del af numrene på debutpladen, har han endnu ikke fået potentialet forvandlet til helt igennem stærk musik.

★★★☆☆☆

Deltag i debat