Nyheder

Mono samler op på sjældenheder

Japanske Mono har været et af dette årtusindes bedste postrockbands, i al fald når det gælder disciplinen ‘voldsomt støjende klimakser’. Det har de indtil videre demonstreret på fire fuldlængdeplader samt en betragtelig mængde mindre udgivelser.

Nogle af de sidstnævnte er efterhånden svære at opdrive for overskuelige summer, og det har Nippon-kvartetten nu taget konsekvensen af ved at gøre opsamlingen Gone klar til udgivelse. Den udkommer 11. september på gruppens vanlige selskab Temporary Residence.

Titelnummeret kan downloades hos Drowned in Sound, og hele tracklisten ser således ud:

1. Finlandia
2. Blackwoods
3. Yearning
4. Memorie dal Futuro
5. Due foglie, una candela…
6. Since I’ve Been Waiting…
7. Gone
8. Black Rain
9. Rainbow
10. Little Boy (1945-Future)

Leave a Reply