Plader

Montag: Going Places

Skrevet af Jan Sorensen

Tag en tur på loftet, og find din gamle Commodore 64 frem. Ryst den lidt, og tilsæt lyden af langhåret hippie, atmosfæriske klangflader og akustisk guitar. Giv så det hele knap 40 minutter ved 220ºC, og så skulle du gerne stå tilbage med noget, der smager lidt af Montags Going Places.

Der er vistnok noget med, at for mange kokke fordærver maden. På Montags tredje album, Going Places, er dette heldigvis ikke tilfældet. For selv om der er mange kokke i køkkenet, så er der kun én chef, og det er fransk-canadiske Antoine Bédard.

At kalde Going Places et en-mands-projekt, ville være en underdrivelse af dimensioner, idet næsten alle numre inkluderer gæstevokalister. Blandt de inviterede finder vi blandt andre Amy Millan fra Stars, Ida Nilsen fra Great Aunt Ida samt Anthony Gonzales fra M83, og i titelnummeret medvirker ikke mindre end 70 forskellige medvirkende fra hele verden, der hver har bidraget med deres lille lydstump til nummeret.

I tidens bedste ånd har Bédard valgt at udnytte internettet til at lade alle interesserede levere hver deres lille lydstump, som så ville blive brugt i nummeret. Den eneste regel var, at ingen lydstump måtte være længere end 15 sekunder lang. Hvad stumpen skulle indeholde, stod den enkelte frit for. “Going Places” er blevet til en spændende lydcollage med bl.a. reallyde og harpe på en bund af 80’er inspireret electropop.

Titelnummeret er på en måde typisk for hele albummet: Stemningsfyldte og atmosfæriske vokal-, stryger- og guitararrangementer, svæver henover minimalistiske trommer, reallyde og elektroniske krydderier. Going Places er lidt mere mere storladent end f.eks. forgængeren Alone, Not Alone fra 2005. Samlet set er albummet et nærmest ambient stykke indietronica, hvor numrene væves ind og ud imellem hinanden. Man får serveret knap 40 minutter af pop-symfonisk vellyd og velbehag, som indhyller og omfavner en, og albummet virker mere som et langt nummer end som 12.

Desværre er det lidt ligesom med den finere franske madlavning: Trods de mange små retter bliver man aldrig rigtig mæt, og man sidder lidt og overvejer, om man skal kigge forbi den nærmeste pølsevogn på vej hjem. For selv om albummet samlet fremstår som en helhed med en klar rød tråd i det overordnede lydbillede, er det dog hurtigt glemt bagefter, og man savner et eller andet, som kunne kradse lidt i ganen.

Et par enkelte numre synes dog alligevel at hæve sig lidt over de andre. Ikke fordi de lyder væsentligt anderledes, men fordi de lige har et eller andet ekstra. Sådan er det f.eks. med “322 Water”, som man kan se som turen ned af en flod: I den første halvdel slæber nummeret sig sløvt af sted som en sejlads på Gudenåen. Så kommer et lille mellemstykke med klokker, der giver et helt impressionistisk billede af solen, der reflekteres og glitrer i krusningerne på vandoverfladen, og man får fornemmelsen af, at vandet næsten står stille. Herefter tager tingene fart, og et storladent stykke, der kunne være lyden af den brusende flod eller strømfald, flyder ud af højttalerne. Nummeret rundes af med en vuggende drømmeagtig stemning, hvor floden igen er faldet til ro. Bédard synger i nummeret sammen med Ida Nilsen, og begges silkebløde stemmer supplerer hinanden godt, hvilket i øvrigt må siges at være generelt kendetegnede for Bédards valg af vokalister.

I “No One Else” får vi endnu et uptempo electropop-nummer, i stil med titelnummeret, som byder på gode analoge synth-temaer og et lækkert Rhodes-mellemstykke. Au Revoir Simone er gæster, og selv om teksten ikke indeholder meget andet end sangtitlen, bidrager de dog til en lækker sound og god vibe. Nummeret skiller sig sammen med “Best Boy Electric” ud fra resten af albummet, fordi de delvist bryder de ensartede numre på resten af pladen og giver et frisk pust til den ellers lidt for anonyme sødsuppe.

Med Going Places har Montag skabt et absolut behageligt album. Det smager bare lidt af Granny Smith-plasticæbler; altså af næsten ingenting. Det fungerer fint som baggrundsmusik, men bliver hurtigt trættende i længden, og selv om musikken byder på en del lag, er de fleste som tomme kalorier.

★★★☆☆☆

Deltag i debat