Plader

No Privacy: Crime and Punishment

Danske No Privacy debuterer med en mol-domineret rockplade med smag for patos og drama. Albummet byder på stærke vokalpræstationer, men generelt kniber det så meget med opfindsomheden og variationen, at det er svært at høre, hvordan No Privacy skal rage den store opmærksomhed til sig.

Med debutalbummet Crime and Punishment er No Privacy sluppet løs på plademarkedet efter en årrække med koncertoptrædender, jams og en enkelt ep-udgivelse. Pladen præsenterer et potpourri af håndspillet rockmusik, der svælger i mol-akkorder, momenter af intensiv støj og højstemt patos samt drama. Vi er afgjort ikke placeret i afdelingen for lys sommerpop, der nydes på terrassen med hvidvin. Mol-tonerne hører mere til efteråret og vinteren.

Albummet er produceret af bandet selv, og lyden er ensartet undervejs. En mørk tone går igen, og virkemidlerne er enkle. Guitarerne spiller ofte slæbende arpeggio-stykker, der danner grundstrukturen på flere sange, demonstreret effektivt med en sang som “Dead End Day”. Hen over pladen inddeler numrene sig i skiftevis hurtige energiudladninger som “The Shadow” og sange med et mere sløvende tempo som “Blood Over Denmark”.

Den københavnske kvartets musikalske håndværk kan ikke klandres, selv om opfindsomheden ikke er stor. Instrumenteringen overrasker ikke lytteren undervejs, og springene mellem stilhed og støj-passager bliver en kende forudsigelige. De samme virkemidler genbruges undervejs. At holde stilen er ikke negativt, men det er, som om sangene følger et manuskript, man lidt for hurtigt kan gennemskue.

Sangerinden Roxanna Albeck har en stærk og kraftfuld vokal, der leverer rå energi og nerve, der klæder musikken glimrende. Hun vækker mindelser om sangerinder som Pernille Rosendahl fra hedengangne Swan Lee eller Kira Skov fra Kira and the Kindred Spirits og giver sangene intensitet. Det er tydeligt, at hun har meget på hjerte og gerne vil fortælle.

Albeck handicapper imidlertid sin formidling ved at skrive nogle ret ubehjælpsomme engelske tekster. Sine steder tangerer hendes favntag med fremmedsproget ren volapyk som f.eks. dette citat fra “The Tree”: »I’ll be a counsel to the crown / become a common noun / just like a wedding gown, i’m gonna float, then drown’.«

Dette er sigende for tekstniveauet, der desværre skraber bunden for mange steder. Det virker, som om No Privacy sætter mere prise på at rime end på at få teksterne til at give mening. I et nummer som “Everybody Knows” går tekst og musik dog op i en højere enhed, og historie og følelse er klart til stede.

Den Dostojevski-citerende Crime and Punishment er en albumdebut med gode momenter. Men samtidig mangler kvartten tekstmæssig tyngde og til tider musikalsk nytænkning for at kunne bryde igennem. Et samarbejde med en kritisk producer kunne måske forstærke de gode tendenser og formindske fejltrinene.

★★★☆☆☆

Deltag i debat