Nyheder

Vashti Bunyan samler demoer og singler

For tre år siden dukkede navnet Vashti Bunyan lige pludselig op rigtig mange steder på internettet. Hypen opstod, da pladeselskabet Dicristina Stair Builders besluttede sig for at genudgive den engelske sangerindes hidtil eneste album, Just Another Diamond Day, der havde intet mindre end 34 år på bagen – og så ellers var forsvundet fra sådan cirka alle og enhvers hukommelse.

Men Bunyan blev skrevet ud af glemmebogen og direkte ind i det 21. århundrede, hvor hun begyndte at optræde med Devendra Banhart og indspille solo såvel som sammen med Animal Collective. Efter at hun altså med tre et halvt årtis forsinkelse fik genoptaget karrieren, har Bunyan sammen med sit pladeselskab FatCat taget en tur gennem sine bunker af 60’er-sange, som aldrig blev udgivet. Dem var der en hel del af – faktisk nok til en dobbelt-cd.

Hele cd 2 stammer fra en 1964-demo, mens søster-cd’en, der primært byder på demoer fra de næste par år, åbner med to numre fra en single, der udkom i 1965. A-siden, “Some Things Just Stick in Your Mind”, der også har lagt navn til opsamlingen, blev skrevet til Bunyan af to (dengang) unge mænd med efternavnene Jagger og Richards.

Tracklisten i sin fulde længde:

Cd 1:
1. Some Things Just Stick in Your Mind
2. I Want to Be Alone
3. Train Song
4. Love Song
5. Winter Is Blue
6. Coldest Night of the Year
7. I’d Like to Walk Around in Your Mind
8. Winter Is Blue (Demo)
9. Girl’s Song in Winter
10. If in Winter (100 Lovers)
11. Wishwanderer (Demo)
12. Don’t Believe
13. 17 Pink Sugar Elephants

Cd 2:
1. Autumn Leaves
2. Leave Me
3. If in Winter (100 Lovers)
4. How Do I Know
5. Find My Heart Again
6. Go Before the Dawn
7. Girl’s Song in Winter
8. I Don’t Know What Love Is
9. Don’t Believe What They Say
10. Love You Now
11. I Know
12. Someday

Deltag i debat