Nyheder

A Kid Hereafter – nu også i metalversion

Det danske poppunk-band danner et ’band i bandet,’ der spiller ekstremmetal.

Hvis du nogensinde har været til en A Kid Hereafter-koncert, har du med stor sandsynlighed hørt en masse numre fra bandets debutplade Rich Freedom Flavour, som udkom i januar måned i år.

Sandsynligheden for, at du troede, du var gået til den forkerte koncert, er også til at få øje på. For når A Kid Hereafter har spillet live, har de af og til afsluttet deres koncerter med en række hurtige metalnumre – enkelte shows har angiveligt bestået af lutter mædl.

Der er mere end bare gimmick over sådan en genreforvirring, for medlemmerne i A Kid Hereafter er alle vilde med ekstremmetal, ikke mindst med at spille det.

…in the Grinding Light
For at komme forvirringen lidt til livs har A Kid Hereafter således valgt at danne et band i bandet. Det hedder A Kid Hereafter in the Grinding Light og inkluderer, ud over de sædvanlige kids, Manoj Ramdas (Spektr, ex-Raveonettes).

»A Kid Hereafter er et festband i alle afarter, og hård og hurtig metal har altid repræsenteret den optimale fest for mig, så det har været det naturligste skridt at inddrage noget tons i vores regnbue,« fortæller den storskæggede frontmand Frederik Thaae.

Plade på vej
A Kid Hereafter in the Grinding Light har netop underskrevet en kontrakt med Target Distributions sublabel Drug(s), så man kan inden for en overskuelig fremtid forvente en plade fra dette projekt i projektet.

Desuden spiller gruppen d. 1. november et såkaldt “grind-remixed” show på Lades i København, der vil byde på til lejligheden elektronificerede og remixede versioner af repertoiret.

A Kid Hereafter spiller smadder på Nakkefestival, 18. juli 2007

Om skribenten

Anders Hjortkær Christensen

 

Biografi

En 12-årig dreng sad hver fredag klinet til højttalerne på sit minianlæg. Frekvensen var stillet ind på lokalradioens ugentlige top 20-liste. Han sugede alle toner til sig og noterede heftigt titlerne på de bedste sange. Hver lørdag formiddag gik turen til den lokale pladebiks, hvor han gravede udbuddet af singler igennem, indtil han fandt den helt rigtige, som han fyrede alle sine lommepenge af på for at tage den med hjem og høre den igen og igen. Den 12-årige dreng var mig. Forskellen mellem dengang og i dag er ikke stor. Smagssansen har udviklet sig gevaldigt siden da, men interessen er intakt, og jeg køber stadig plader med stor iver i jagten på den næste helt store musikalske oplevelse. Siden fulgte ønsket om at udbrede kendskabet om musikken til andre ligesindede. Med det ideal in mente stiftede jeg i 2003 Undertoner, siden, du befinder dig på nu.

Skriv et svar