Plader

Bishop Allen: The Broken String

Skrevet af Janne Kristensen

I 2006 udgav Brooklyn-bandet Bishop Allen en ep hver måned, og højdepunkterne derfra er nu blevet til deres andet fuldlængdealbum. Det er velspillet, personlig indiepop med et dejligt skramlet lydunivers, og det risler nostalgisk ned ad den kølige efterårshud – men så kan The Broken String heller ikke så meget mere.

Omkvædet på anden skæring af Bishop Allens nyeste udspil, The Broken String, er det perfekte efterårssoundtrack: »Oh, let the rain fall down / and wash this world away / Oh, let the sky be grey / ‘cause if it’s ever gonna get any better / it’s gotta get worse for a day…« Men det nu Brooklyn-baserede indieband, hvis rygrad er de to universitets- og skuespilvenner Justin Rice og Christian Rudder, udgav faktisk allerede deres andet fuldlængdealbum i sommer. Et udspil, der vil sin lytter alt det bedste med sin optimistiske sommerpop. Også selv om det efterhånden er blevet efterår.

Lyduniverset på The Broken String er en farverig, skramlet og flerstrenget oplevelse, der vokser ud af diverse traditionelle såvel som mere finurlige instrumenter. Guitar, bas og trommer går hånd i hånd med violin, ukulele og klokkespil, og dermed lægger Bishop Allen sig på mange måder op ad den for indiescenen ganske tidstypiske tendens til at lade en mere eller mindre klassisk instrumentering blive piftet op af deltaljerede og personlige klang-, blæse- og skramleelementer.

Bishop Allen indgyder generelt en fornemmelse af, at have deres tekniske kunnen i orden. Samtidig formår de at kaste et unikt touch ind i deres meget personlige lydsfære. Dette understreges i sange som “The Monitor”, “The Chinatown Bus” og “Rain”, som ydermere vidner om biskoppernes stærke sans for velarrangerede kompositioner. Sangene er på én og samme tid både fængende, kantede og sprøde. Og forsange Justin Rices stemme har en utrolig desperat og søgende agenda gemt under den ellers så bløde og cremede overflade, der ridser i huden og kalder nostalgisk gåsehud frem.

Pladens mange spankulerende, vise-agtige skæringer ligger generelt på en kløgtig kant imellem det sprudlende-dansable og det melankolsk-triste. Sårbarhed og stolthed, vemodighed og popjubel bliver nemlig aldrig modsætninger på The Broken String, og den skæve, humoristiske lyrik formår på overbevisende at holde popklichéer og banaliteter på en vis afstand. Duoen leger med kulturhistorie, sociale konventioner og sensitivitet på litterær, næsten barnagtig vis.

The Broken String er kulminationen på Bishop Allens ambitiøse 2006-projekt, hvor bandet hver måned producerede og udgav en ep. Ni af pladens numre er derfor genindspilninger af de bedste sange fra 2006, og kun to er helt nye. Og det kan til tider virke, som om bandet er ved at løbe lidt tør for de gode sange.

Pladens første halvdel er den absolut stærkeste, hvorefter den løber lidt ud i det lidt for ligegyldigt rodede. Dog synes bandet at redde udspillet på målstregen med det tungt-svingende afslutningsnummer “The News From Your Bed”. Den bitter-melankolske lyrik er et godt eksempel på, hvor god Bishop Allens humoristisk-nostalgiske indiepop kan være: »There’s a mouse in the cupboard that nibbles your crumbs / And you talk to him every night / You say ‘hey, Mr. Whiskers, I’m bored and I’m numb / You can stay if you just treat me right’.«

For alle finurlige indielitterater, der kan lide spinkel og skæv optimistisk pop, er The Broken String et fint sommerligt efterårsalbum. For futurister er der nok ikke så meget nyt at hente, men bandets sans for detaljer og deres velspillethed er der aldrig tvivl om.

★★★½☆☆

Lyt til “Rain”:
[audio:http://www.scjag.com/mp3/do/rain.mp3]

Lyt til “Click, Click, Click, Click”:
[audio:http://www.scjag.com/mp3/do/clickclickclickclick.mp3]

Deltag i debat