Plader

The Brunettes: Structure & Cosmetics

Skrevet af Mikkel Arre

Vejret bliver mørkt og trist lige om straks. Det kan give behov for et skud lys og let energi, men Lægemiddelstyrelsen advarer mod brug af newzealandske The Brunettes’ musikalske pendant til antidepressiva. Der er udtalt fare for kvalme og sukkerchok, skriver styrelsen.

Kære praktiserende læge

Her hos Lægemiddelstyrelsen er vi fuldt ud opmærksomme på den debat, der gennem en årrække har været om det fornuftige i, at danske læger udskriver flere og flere antidepressive midler. Med den seneste tids oplysninger om, at antidepressiva bl.a. kan øge risikoen for blødende mavesår, in mente er det efter alt at dømme gavnligt, at et stigende antal læger afprøver andre behandlingsmetoder – ikke mindst nu da vi er på vej ind i det mørke efterår.

Med nærværende skrivelse vil vi dog advare mod brugen af den newzealandske indiepopduo The Brunettes’ seneste audio-medikament, Structure & Cosmetics. Ved første ørekast vil fornemmelsen af at lytte til noget helt ufarligt og uskadeligt være tillokkende, men vore undersøgelser af produktet afslører en række bivirkninger. Vi må altså gøre opmærksom på faren ved at stole på den ellers anerkendte fabrikant Sub Pop, som i al fald ikke har fanget nedenstående problemstillinger i kvalitetskontrollen.

Upersonlighed: Problemet med Structure & Cosmetics er bestemt ikke, at medikamentet er fremstillet på en sjusket måde. The Brunettes kan deres 60’er-pigepop-tricks, omkvædene kan nynnes, og instrumenteringen er ganske varieret med plads til både klaver, blide horn og lidt harmonika.
Det uhensigtsmæssige er, at det er meget vanskeligt at finde et personligt engagement i newzealændernes musik. De enkelte sanges polerede overflader glider let sammen med hinanden, og lige så lidt friktion er der i de mange vokalharmonier (se også punktet ‘kvalme’). Det er svært ikke at studse over, hvordan udråbet »yeah!« egentlig kan leveres så livløst som i “Stereo (Mono Mono)”.
Mere bid er der i “Brunettes Against Bubblegum Youth”, produktets højdepunkt. Her giver malende guitar- og basrundgange indiepopsangen bund og fylde. Sangens tekst giver imidlertid et godt billede af, hvad en stor del af medikamentets upersonlige træk skyldes, nemlig en alt andet blufærdig retro-dyrkelse af svundne tider: »B-A-B-Y, I love to call you baby / my sugar, my honey / don’t care if it sounds cliché.«

Sukkerchok: De utallige »ah-ah«- og »uh-uh«-vokaler, som Heather Mansfield og Jonathan Bree bruger som en markant hovedingrediens i deres produkt, er veludførte og knivskarpt rene. De sender hilsner til en af de helt store audio-medicinere, Phil Spector; og alligevel må vi advare mod dem. De er overalt og så sukkersøde, at flere af vores laboratorierotter har måttet sendes i diabetesbehandling efter vores forsøg. Især Mansfields lillepigede vokal kommer hurtigt til at hvine i tænderne som wienerbrød.

Kvalme: Al den sukkersødme giver let visse opkastfornemmelser, hvilket The Brunettes’ tekster er en medvirkende årsag til. Mavesyren begynder i al fald at bevæge sig op i spiserøret, når “hvis du var en marsmand, skulle du bortføre mig”-metaforen i “If You Were Alien” ender med, at Mansfield på tuttenuttet vis lover, at hun nok skal bage banankage, mens rumskibet suser gennem galaksen. Lige lovlig fjollet bliver det også, når den ellers let melodramatiske “Structure & Cosmetics” pludselig går fra et filmisk croonerpop-univers til at blive et løfte om hjemlig rengøring og hygge.

Vi kan altså ikke fra Lægemiddelstyrelsens side anbefale brugen af Structure & Cosmetics. Naturligvis er vi klar over, at bivirkningerne ikke vil ramme enhver potentiel bruger af produktet, men bivirkningerne har en sådan karakter, at vi ikke tør løbe nogen risiko.

Med venlig hilsen
afd.leder Ejvind Mesmer

★★½☆☆☆
Lyt til “Small Town Crew”:
[audio:http://subpop.com/assets/audio/3457.mp3]

Deltag i debat