Plader

Salim Nourallah: Snowing in My Heart

Trods Salim Nourallahs syriske rødder bærer Snowing in My Heart slet ikke præg af noget mellemøstligt. I stedet hænger den ene flotte popmelodi efter den anden som perler på en snor. Men teksterne har ikke fået samme prioritet som kompositionerne, og det giver småridser i lakken.

Denne udgivelse tager sin grundform i melankolsk pop, som bæres af en meget nærværende og tungsindig vokal – lidt a la Jeff Tweedy fra Wilco. I dette tilfælde fænger det og ændrer numrene fra at være mainstream-pop til en underspillet form for popmusik, man ikke hører så ofte fra Amerika.

Salim Nourallahs tredje plade cirkler rundt om lykkelig og ulykkelig kærlighed. Visse steder virker det næsten for naivt og teenageagtigt, og det kan være svært at kombinere bastant vokal og poppede melodier med en tekstmæssig naivitet, uden at det kommer til at virke banalt som her i “I Miss You”: »Summer came and went / I fell right out of bed / Snow was all around / flooding in my hair / Thought I heard your voice / calling out to me / but it only was / a disconcerted dream / I miss you / so come back / I’m waiting for you.«

Det er ok at udlevere sig selv, men er man som i dette tilfælde en voksen mand, kan det virke utroværdigt at synge om oplevelser, der lyder som noget fra et romanblad. Men det er alligevel til at leve med, for der er masser at glæde sig over på Salim Nourallahs Snowing in My Heart. Trods tågen af bristede drømme og de ikke altid helt acceptable tekster serverer Salim Nourallah nogle meget iørefaldende og velkomponerede drømmescenarier, hvilket “Hang” er et meget godt bevis på.

Det lette popagtige nummer er ganske iørefaldende, og Nourallahs dæmpede vokal giver det en melankolsk farve, der spiller godt op til et fængende omkvæd. Sangen beskriver tilværelsens ulidelige lethed og den verden, der omgiver os – med både op- og nedture. »Don’t look so sad / Hang on, hang on,« messer Nourallah, mens han bygger op til et fremragende klimaks, hvor han får maksimalt ud af både vokal, strygere og en prikkende guitar.

Endnu bedre bliver det i det næste numre. “So Down” forbinder melankolien i lyrikken med en sommerfuld og positiv baggrund af tromme og guitar, der fint balancerer mellem det sure og det søde. Pladens melodiske højdepunkt er “Days Disappear”, der i sin meget guitarbaserede komposition rammer nogle eminent flotte lydlag og akkordrækker. Et meget velarrangeret nummer af typen, man egentlig helst ikke må slutte.

Man hypnotiseres dog ikke af den stemning, Nourallah skaber, om end det på mange måder er rigtig udmærkede numre, han har skrevet. Specielt den drømmende og afdæmpede “It’s Lonely When You’re All Alone”, og det afsluttende nummer “The Terror”, der bygges op med de samme poppede guitar og strygerflader som i “Hang On”, har mange gode kvaliteter, og Nourallah forsøger da også at indflette lidt støj og dystert piano hist og her. Men overordnet set har han ikke godt nok fat i lyrik og musik til at skabe en decideret unik helhed.

Snowing in My Heart er en god og velproduceret plade, der har mange kvaliteter, som vidner om stærk kreativitet. Nourallah har stort held med opfindsomme eksperimenter, uden at de bliver rodede eller skaber total forvirring. Men han må godt fjerne fokus en anelse fra tonerne og tage et ekstra kig på sine tekster.

★★★★☆☆

Deltag i debat