Plader

Pg.Lost: Yes I Am

Skrevet af Mikkel Mortensen

Svenske Pg. Lost genopfinder ikke ligefrem den dybe postrock-tallerken på deres debut-ep, der dog indeholder et par fine sange. Overordnet set er kvaliteten på ep’en lige rigeligt svingende, og man får end ikke et tilfredsstillende svar på, hvad en så kort udgivelse skal med et hidden track.

“No one is left unaffected by these gentlemen’s congenial creations.” Sådan lyder det i pressemeddelelsen til svenske Pg. Losts debut-ep, og det er nok at tage munden lidt for fuld, for så fantastisk er Yes I Am ikke. Det skal dog ikke betyde, at Pg. Lost ikke viser potentiale, for det gør de.

Desværre er de sange, der rent faktisk påvirker lytteren, i undertal, og eftersom Yes I Am kun indeholder fem sange, er det begrænset, hvor mange sange der virkelig fungerer.

Pg. Lost er bedst, når de finder sig en medrivende melodi og udnytter den til det sidste. Dette sker f.eks. i titelnummeret, der følger den mest klassiske af alle postrock-skabeloner, nemlig ‘fra stilhed til støj’. Nummeret befinder sig i starten omkring det musikalske forsvindingspunkt, for derpå lidt efter lidt at nå frem til en støjende melodisk finale.
“Kardusen” anvender en lidt anden fremgangsmåde: Hér larmer bandet allerede fra starten af, men støt og roligt lukker de op for den støjende godtepose med glimrende resultat.

“Fartyget” er mere afdæmpet, men kommer aldrig rigtig ud af stedet med sin alt for anonyme melodi. “”¦” er, som titlen antyder, mest af alt et mellemspil og har ret beset ikke nogen eksistensberettigelse. “The Kind Heart of Lanigon” er alt for lang tid om at komme i gang, og desværre slutter sangen alt for tidligt efter endelig at have fundet et medrivende riff, og helt ærligt: Hvad skal man med et hidden track på en ep? Især ét, der er så ligegyldigt som dette.

Pg. Lost er utvivlsomt i stand til at skrue en effektiv postrock-komposition sammen, men en mere grundig kvalitetskontrol ville bestemt påskønnes, og så ville det da også være dejligt med blot en lille smule mere eventyrlyst med hensyn til at skubbe til postrockens grænser, men det er nok for meget at forlange af et bands debutudspil. Det kan være, at det kommer.

★★½☆☆☆

Deltag i debat