Nyheder

Roky Erickson spiller live i Malmø

Da vi i februar kunne rapportere, at Roky Erickson skulle spille på Roskilde Festival, var det med visse bange anelser. For kunne det virkelig passe, at den gamle 13th Floor Elevators-frontmand med de herostratisk berømte mentale problemer var i stand til at gennemføre en lang turné?

Svaret var et rungende ja. En glad og tilsyneladende velfungerende Erickson spillede sit fredagsshow på Dyrskuepladsen helt efter bogen, og selv om han på forventelig vis ikke opfandt nogen former for dybe tallerkner, var det godt at se ham i vigør.

Og faktisk var alle vores bange anelser i høj grad grundløse. Roky Erickson har nemlig så meget energi og lyst til at spille, at han allerede til december vender tilbage til Skandinavien. 13. december gæster han KB i Malmø, og for de folk, der gerne vil høre “Two Headed Dog”, “Don’t Shake Me Lucifer” og “Starry Eyes” (og hvem vil ikke dét?), må det siges at være relativt nemt at komme derover.

Der er stadig ledige billetter, hvis man lader internettet tage én med til Sverige.

Om skribenten

Mikkel Arre

Biografi: Der skete noget, da jeg hørte Oasis' What's the Story... Jeg kan ikke forklare, hvordan traditionalistisk rock kan give intens lyst til at begynde at høre drum'n'bass og alskens anden electronica. Men sådan gik det, da jeg var 12-13 år gammel. Katalysatoren var P3: Det Elektriske Barometer, Thomas Knaks fredagsprogrammer og for længst hedengangne Beat.
Engang skrev jeg for Murmur. Så skrev jeg for Undertoner i 10 år plus det løse. Nu skriver jeg mestendels for fagbevægelsen.

Fem favoritalbums:
Stars of the Lid: The Tired Sounds of... Hood: Cold House Modest Mouse: The Moon & Antarctica Autechre: Peel Session Steve Reich: Music for 18 Musicians

Skriv et svar