Nyheder

Baby Woodrose udsender fem vinylsingler

Bare fordi man udgiver plade, behøver man ikke ligge på den lade side.

Den 22. oktober udkommer Baby Woodroses fjerde fuldlængde, Chasing Rainbows. Men bandet har været så produktivt, at det ikke holder hér. De smider tværtimod intet mindre end fem 7″-singler på gaden i løbet af de kommende måneder.

Tre af sangene er hentet fra netop Chasing Rainbows, mens størstedelen af det øvrige materiale er hentet fra en optagelse i december 2006. Denne session skulle oprindeligt have været de indledende optagelser til Chasing Rainbows, men sangene viste sig ikke at passe ind.

Bandets pladeselskab Bad Afro lover, at disse sange generelt viser en mere punket side af Baby Woodrose.

Alle singler udkommer i 500 eksemplarer, så hvis man ønsker at slå til, skal man nok ikke tøve for længe.

Det drejer sig om følgende fem singler:

I’m Gonna Make You Mine / Information Overload 7″ (udgives på Crusher)
A-side fra Chasing Rainbows. B-side fra december-session.

Coming Around Again / I Feel High 7″ (udgives på Bad Afro)
To eksklusive sange fra december session.

Let Yourself Go / Good Day To Die 7″ (udgives på Longfellowdeeds)
A-side fra Chasing Rainbows. B-side fra december-session.

Twilight Princess / Make My Time 7″ (udgives på Feedback)
A-side fra Chasing Rainbows. B-side fra december-session.

Here Today Gone Tomorrow / tba. split 7″ med Dollhouse (udgives på Bad Afro)
Outtake fra Love Comes Down.

Lyt til Chasing Rainbows
Hvis du frekventerer Myspace, har du måske bemærket, at den danske forside lokker med, at du kan lytte til Baby Woodroses Chasing Rainbows i sin helhed. Tilbuddet står fortsat ved magt, og det foregår på bandets MySpace-profil.

Live på Loppen
Den 8. november spiller Baby Woodrose deres sidste koncert på dansk grund i år. Det foregår på Loppen.

Baby Woodrose spiller “Who’s It Gonna Be” (Lollipop Shoppe)

Deltag i debat