Plader

Crescent: Little Waves

Bristolbandet Crescent er aktuelle med deres femte plade på 14 år, og denne gang er kompositionerne taget ned på et afdæmpet, landligt og drømmende plan. Desværre vejer kedsomheden tungere på vægtskålen end de mere heldige øjeblikke.

Man kan ikke just beskylde Crescent for at være unødvendigt produktive. Albummet Little Waves er nemlig blot konstellationens femte udgivelse på 14 år. Al stilheden kan dog meget vel være en konsekvens af bandmedlemmernes engagement i andre foretagender på den sammenflettede postrockscene i hjembyen Bristol.

Crescent blev dannet i begyndelsen af halvfemserne af brødrene Sam og Matt Jones, der begge er medlemmer af Movietone, som sammen med Flying Saucer Attack og Foehn var fundamentet for Bristols legendariske, præ-triphoppede spacerockscene.

Crescent betyder halvmåne, og som titlen Little Waves antyder, er der ikke lagt op til de store armbevægelser på denne opfølger til By the Roads and the Fields fra 2003. Ikke at Crescent har ry for at være decideret udadvendte rent musikalsk, men der er alligevel en påfaldende indadvendt lavmælthed og søvnighed over Little Waves til forskel fra den lidt mere pågående og melodiøse forgænger.

Little Waves er i høj grad en minimalistisk lofi-skive, hvor den akustiske, fingerspillede guitar og Matt Jones’ monotone, sløve, ‘Jason Pierce på valium’-agtige vokal danner rammen om de ambiente kompositioner. Derudover har brødrene eksperimenteret med et hav af særegne, knirkende og organiske lyde, der konstant sniger sig ind og prikker til lydbilledet med mere eller mindre heldigt udfald.

Det hele bliver nemlig til tider lidt for retningsløst, langtrukkent og sært, og disharmoniske, avantgardistiske numre som “Birds Came Out of the Trumpet” eller det 31 sekunder lange “Geese” med en trompet i sonisk klammeri med en vaskeægte gås virker kun overflødige og opstyltede. Den slags navlepilleri taler lidt for ofte imod værket.

Det er egentlig lidt ærgerligt, for der er et par små guldkorn at finde på Little Waves. Den akustiske “Cup” vinder på sin simple, hudløse melodi og melankolske stemning, mens bløde backingvokaler og luftige blæser-arrangementer får frit løb i den folkede “Nearly Ready”. Det samme gælder i den eftertænksomme “Before”, hvor Crescent bygger harmoni på harmoni med flere lag af instrumenter og afslutter med spinkle blæsere.

Det kan være svært at greje, hvor Crescent er på vej hen med Little Waves. Pladen har det med nogle gange at lugte lidt for meget af en “lyden er større end os”–ideologi, som i andre sammenhænge kan være overrumplende og smuk, men som også kræver, at alt, man kreerer, er helhjertet og ikke skæmmes af unødvendige påfund. Little Waves egner sig ikke umiddelbart til intens nærlytning, men kommer bedre til sin ret som den installation, den er.

★★★☆☆☆

Leave a Reply