Plader

The Floor Is Made of Lava: All Juice, No Fruit

The Floor Is Made of Lava spiller dansabel postpunk, som vil derudad. Uden svinkeærinder.

Danske The Floor Is Made of Lava spiller dansabel postpunk, der har som mål at sætte sving i dine hofter – en ambition, trioen forløser ganske godt. All Juice, No Fruit er en kompakt og spændstig sag, som vil derudad – uden svinkeærinder. Det danske trekløver The Floor Is Made of Lava kalder til fest med debutpladen All Juice, No Fruit. Det er nemlig en plade, der handler om umiddelbare energiudladninger, at danse og være glad og så ellers give fanden i de mange bekymringer, vi måtte gå og døje med. Hvilken bedre gave kunne man ønske sig midt i et gråligt efterår?

Titlen på debutpladen siger ikke så lidt om sit indhold. All Juice, No Fruit skærer nemlig ind til benet og piller unødigt fyld bort. Det afspejler sig i de stramme kompositioner, som hverken musikalsk, længdemæssigt eller i deres instrumentelle fylde har megen fedt på sidebenene.

Med udgangspunkt i dansabel postpunk har The Floor Is Made of Lava produceret 11 fyrrige sange, der godt nok ikke gør den store dyd ud af dybde eller variation, men som satser på, at ét og samme virkemiddel kan holde en hel plade igennem.

Afsættet er bestemt ikke ueffent. Åbningsnummeret deler navn med bandet og er det engelske navn for ’jorden er giftig.’ Lavaen skal man naturligvis forestille sig flyde ud på dansegulvet, så alle de dansende bevæger fødderne i hastigere trin, og festen kommer i et højere gear. Festaberne i The Floor Is Made of Lava leverer et sikkert beat, parløb mellem guitar- og bassriffs og så en flabet vokal. Således sættes der damp under kedlerne, og med en tekstreference til tidernes måske hurtigste spilfigur, Sonic the Hedgehog, giver det er godt billede af sveden, man automatisk får på panden, når nummeret drøner af sted.

Lavanummeret når dårligt at tone ud, før festen føres videre af næste sang i rækken, som ikke har i sinde at skrue ned for temperaturen. Og således bevæger pladen sig fremad, nærmest uden at man bemærker overgangene fra ét nummer til det næste.
I farten hæfter man sig ved hitkandidaterne “Do Your Sister” og “Told Her I’m from Compton”, som har den dér ekstra catchy kvalitet, som singler netop bør have. De rammer det helt rigtige sted i øregangene og byder op til dans, så man ikke kan takke nej.

Og faktisk er det, når variationen finder sted, at man helst ikke ønsker den. Indimellem vælger The Floor Is Made of Lava at skrue lidt ned for tempoet. Et nummer som “Ho” slumrer derved en smule i forhold til øvrigheden, og man overvejer at forlade dansegulvet. “Happy Monday” er væsentligt mere vellykket i mellemtempo-klassen, ikke mindst med sin insisterende banken på koklokke og en outro, der lyder som en instrumental version af Arctic Monkeys (som passende nok introduceres med ordene »Who the fuck are Arctic Monkeys?«).

At spillelængden på All Juice, No Fruit kun netop passerer halvtimemærket, er bestemt en force. Man når simpelthen ikke at kede sig i selskab med The Floor Is Made of Lava. Deres musik har ganske vist lidt en ’flavour of the week’ over sig, men den appellerer godt til hedonistiske livsnydere, der lever i nuet. Vi andre kan også nyde pladen, men langtidsholdbarheden kan man til gengæld godt betvivle.

All Juice, No Fruit er altså en invitation til fest. Den er der for dig, når du har behov for at indtage dansegulvet, om det så er i din stue eller på farten er underordnet. Til denne fest skal du blot medbringe dit gode humør og et par dansesko. The Floor Is Made of Lava klarer resten.

★★★★☆☆

Deltag i debat