Lad denne åbnende sætning være en cadeau til Marvins Revolt for at turde prøve noget helt nyt. Da jeg først stiftede bekendtskab med dem i 2004, havde den daværende kvartet netop udgivet deres debut-ep, som prøvede kræfter med støjrockens tårnhøje mure. Siden udgav Marvins Revolt en fuldlængde, og efterfølgende blev kvartetten til en trio. De fik blod på tanden til at forsøge sig med noget nyt.

I 2007 er Marvins Revolt lig lyden af melodisk mathrock a la den slags, som selskabet Polyvinyl udgav flere gode variationer af op gennem 90’erne – ikke mindst via Kinsella-brødrenes forskellige bandprojekter sÃ¥som Cap’n Jazz og Joan of Arc. Rytmerne er komplekse og omskiftelige, men bag det beregnende og udfordrende gemmer sig popmelodier, som langsomt søger at snige sig ind pÃ¥ sin lytter.

Ã…bningsnummeret pÃ¥ minialbummet Killec er et godt eksempel pÃ¥ læresætningen ’tÃ¥lmodighed er en dyd.’ “Deliberate Deeds” er den type nummer, man kan høre rumme noget, man ved første gennemlytning endnu ikke er klar til at tage ind. For først og fremmest gælder det om at holde tungen lige i munden, nÃ¥r trommernes banken falder i uventede rytmespor, guitar og bas leger tagfat med sødlige keyboards, mens vokalerne blander sang med rÃ¥bekor.

OgsÃ¥ “Bugs in Time” fungerer glimrende i grænselandet mellem kompleksitet og melodiøsitet. »We’re the birds wings won’t carry / Like stones we crash,« lyder tekstlinjerne med et strejf af fortvivlelse, mens det musikalske landskab skifter billede fra den ene takt til den næste.

Herfra begynder kæden dog at falde af. Melodimaterialet bliver mere forglemmeligt, og i takt hermed glider de talrige sangstykker sammen, sÃ¥ elementerne er svære at skelne fra hinanden. “All Who Float Have Not Sunk In” lyder eksempelvis som et nummer, der vil en masse, men ikke kommer ordentligt ud af starthullerne og i stedet spurter anonymt omkring sig selv i heftige antrit og bølgende energikurver.

Man mÃ¥ dog tage hatten af for Marvins Revolt for deres ivrige opfindsomhed, som fører deres sange vidt omkring. Selv de mere forglemmelige numre gemmer pÃ¥ glimtvise højdepunkter. Akustiske guitarlick i “Add.Edit.Kill” bærer det instrumentale nummer frem og antyder en tilbagelænet, nærmest sentimental side af bandet. Skæringen fremstÃ¥r dog mest som et lille ophold mellem de skarpkantede udladninger uden ellers at gøre videre opmærksom pÃ¥ sig selv.

I “Forks Ain’t Sleeping” er det sydende og boblende klimaks løftet af fine keyboardflader, men bandet dvæler desværre ikke længe ved dem, før de pÃ¥ ny søger mod næste stykke i nummeret. “Times Will Come” rummer flerstemmig sang, der emmer af noget højtideligt – uden dog pÃ¥ nogen mÃ¥de at stikke snuden mod skyerne.

Killec er et helt igennem hæderligt udspil og et skridt frem for et band, man ellers skulle tro ville være sat tilbage ved at miste et medlem. Forandring fryder så sandelig. Dette minialbum er de første forsøgsvise trin for Marvins Revolt, der nu skal putte nogle uforglemmelige melodier ind i deres mathrock. Kan de dét, tror jeg på, at vi kan ende med noget rigtig godt.