Plader

Jørgen Teller & the Empty Stairs: Wunderswim

Skrevet af Lars Simonsen

Intenst, anderledes og udfordrende er ord, der falder meget naturligt, når man lytter til Jørgen Teller & the Empty Stairs’ tredje album. En rent instrumental artrock-plade, der ikke bør høres, mens du vasker op. I stedet bør du slænge dig på sofaen og dyrke mental synkronsvømning med Wunderswim.

Når trioen Jørgen Teller & the Empty Stairs udgiver en ny plade, er der nærmest statsgaranti for, at man som lytter får en oplevelse ud over det sædvanlige. Men det kræver noget af én selv som lytteren, hvis man for alvor vil mærke de soniske eksperimenter under huden.

Sidst vi hørte fra trioen, var for et par år siden, da deres andet album House of Rainbows udkom. En plade smækfyldt med syrede eksperimenter med blandt andet synths og samples – samt naturligvis herligt støjende og forvredne guitarriffs. Indimellem krydres det overvejende surrealistiske lydunivers dog med mere jordnære og nærmest traditionelle rocknumre, hvilket bare gjorde helhedsindtrykket af pladen endnu mere kompleks.

Med tredje album, Wunderswim, har Jørgen Teller (elektrisk guitar), Søren Gorm (bas) og Tobias Kirstein (trommer) skiftet ovenstående opskrift ud med et mere improviserende og rendyrket instrumentalt univers. Udtrykket er renset for vokal, og udgangspunktet har først og fremmest været Tellers guitar-tunings til “Le Bastard”, som er en art hybrid-spade med to basstrenge og tre guitarstrenge.

Forarbejdet til pladen lavede Jørgen Teller på under en tur til New York i sommeren 2006. Da Teller, Gorm og Kirstein påbegyndte arbejdet med indspilningerne, viste det sig at musikken antog tre retninger. Dette faktum valgte trioen at tage konsekvensen af – forstået på den måde, at dette album er det første i en trilogi. Derfor er der igen udsigt til, at opskriften er en helt anden, næste gang der er nyt materiale fra Jørgen og de tomme trapper.

Hovedparten af albummets syv numre har en spilletid på omkring otte-ni minutter og er alle resultatet af first-takes skabt på to intense dage i studiet. Det er i sig selv en imponerende bedrift, men det er endnu mere imponerende, at de meget langvarige numre formår at holde intensiteten og legesygen i konstant kog. For selv om det måske ikke ligefrem buldrekoger fra ende til anden, simrer og bobler det ustandseligt, og man ved aldrig rigtig, hvad der venter rundt om hjørnet.

Det kan på ingen måde anbefales at sætte denne skive i afspilleren, hvis man ikke er indstillet på at lytte aktivt. Leder du efter et soundtrack til opvasken eller støvsugningen, skal du gå langt uden om Wunderswim. Leder du derimod efter et lydspor til de billeder, der opstår, når du tager på felttur dybt inde i din hjernes mest uvejsomme nervebaner og glemmer tid og sted, er du godt hjulpet med trioens improvisationer. Penselstrøgene er hovedsageligt mørke og dystre, men alligevel ved man aldrig helt, hvad der er på paletten – og det færdige maleri kan bedst karakteriseres som abstrakt med mange detaljer.

Hvad der er numrenes egentlige tematiske omdrejningspunkt eller plottet i den film, du ser på nethinden, mens Wunderswim kribler, knager, koger, buldrer, kryber og snurrer rundt i dine øregange – ja, det er op til dig. I hvert fald uddeler Teller og hans allierede ikke et færdigskrevet manuskript. Med titler som “Rübe Rebels”, “Traum Free” og “Krümmel Love” og ingen yderligere indicier i booklettet, kommer du længst hvis du overgiver dig til den indre interrail-rejse og lader tankerne få frit løb. Så er der næsten statsgaranti for, at du får en interessant lytteoplevelse.

★★★★☆☆

Deltag i debat