Artikler

Iceland Airwaves 2007

Musikalsk intimitet mellem buksedragter, bøger, badebukser og bøjler. Undertoner tog temperaturen på den niende udgave af den islandske festival, som mere end nogensinde før bød på anderledes koncertoplevelser. Den udbredte brug af off-venue-optrædener betød nemlig en helt anden nærhed til koncerterne.

For niende gang i træk forvandlede Reykjavik sig til et sprudlende mekka for nutidens mest innovative musik ved den årlige Airwaves-festival (17. – 21. oktober). Gaderne udviklede sig igen til én stor, energisk fest uden stop, og stemningen udmærkede sig atter engang ved en befriende intensitet – på yderst afslappet vis.
Det fravær af snobbethed, star quality og distance, byen generelt genererer kom i én guddommelighed festivalens musikturister til gode. Det nærvær, som afspejlede sig i de over hundrede gratis off-venue/in-store koncerter, der i år var en endnu mere markant del af programmet end nogensinde før.

Heftig stigning i off-venues/in-store scener
I et kvantespring er fænomenet off-venue – eller in-store koncerter, hvor kunstnere spiller små, intime gigs udenfor de etablerede spillesteder eksploderet på festivalen. Pladeforretninger, kirker, små barer, tøj- og bogbutikker, seismiske pools og kulturhuse er blot nogle af de venues, der tages i brug når det musikhungrende publikum skal serviceres udenfor rammerne af det egentlige koncertprogram. På de alternative scener får bands nemlig mulighed for at præsentere teasers før de officielle gigs eller andre versioner af deres repertoire.

I år havde revl og krat meld sig på banen som off-venue. Udviklingen kan tilskrives visse negative konnotationer som udtryk for lukrativ markedsstrategi. Set ud fra den grådige festivaldeltagers forventning om musikalsk maksimaludbytte kan man dog blot glædes over, at ledelsen har sat foden i myretuen og spredt de gode tilbud ud.

Rock i musik-, tøj- og bogbutikker
Allerede festivalens første dag bød på en glimrende foregribelse af hvad man kunne forvente sig på de utallige alternative scener. Da de folkede atmosfære-magikere i Rökkurrö spillede en eftermiddagskoncert i muskibutikken 12 Tönar, leverede de ikke blot en overbevisende præstation udi instrumental bemestring. Lyden af den blide cello og bandets harmoniske melodier indrammet af skrøbelig vokal var også en god indikation på den intimitet off-venueformen havde at byde på.

Torsdag kunne man bl.a. opleve det engelske band The Duke Spirit spille en uhøjtidelig rockkoncert i den kombinerede tøj, musik og kunstbutik Smekkleysa/Pop, Rokk & Rösir.
Interaktion med både buksedragter, publikum og butikkens øvrige inventar var en vigtig del af bandets charmerende show, som fungerede godt i butikkens rammer.

Få hundrede meter derfra spillede det nuttede islandske band, Seabear, i bogbutikken Mál & Menning. Men på trods af bandets milde, easy-listening og low-fi country-pop, som ellers passede perfekt til off-venuestilen, blev koncerten en smule for ophøjet og distanceret. Bandets placering på en balkon højt over publikum genererede ikke samme grad af fortrolighed som ved mange af de andre in-store-koncerter.

Off-venuen, den våde drøm, og følsom intimitet
Hvad man derimod kan karakterisere som enhver festivaldeltagers våde drøm, gik i opfyldelse lørdag, hvor off-venueturen gik til Den Blå Lagune. Ravende festivaldeltagere i tangabadetrusser, liveradio og franske djs var sammen med diverse bandmedlemmer med til at gøre den tømmermænds-healende badetur til endnu et eksempel på festivalens utrolig coole, alsidige og behagelige atmosfære.

Senere på dagen spillede amerikansk Sam Amidon en følsom off-venue koncert på Kaffibarinn. Caféen som er notorisk kendt for sine vilde all-night-parties fra diverse film og guidebøger, var en fantastisk trang og fortættet ramme om Amidons sprøde vokal og forkrampede kropsudfoldelser. Kaffibaren fungerede perfekt som off-venue, ikke blot i kraft af rummets store intimitet, men også i perspektivet af den store vidtfavnelse, der ligger i, at få timer efter Amidons blide country-folk havde fortryllet publikum, gjorde Trentemøller præstationen om igen med sin meget anderledes elektro-house.

Airwaves-festivalens voksende udbud af gratis off-venue-koncerter var ikke blot en service for fattige islændinge, der ikke havde fået købt billet i tide. Det var i høj grad også en uhøjtidelig, intim og alsidig måde, hvorpå man som festival- deltager fik mulighed for at se bands udenfor de officielle rammer af et spækket koncertprogram.

Nok kan udviklingen ses som en profitabel markedsstrategi, hvor man måske i nogle tilfælde skulle undlade visse off-venues, fx hvor distancen til bandet alligevel bliver så stor, at man lige så godt kunne have set bandet spille på en officielt scene. Off-venue/in-storekoncerterne synes dog at vise sig mere og mere brugbare for hvert nye Airwaves-år, da de indeholder en fantastisk mulighed for interaktion bands og publikum imellem, og giver alternative koncertoplevelser og en befriende usnobbethed. Musikken kommer her i øjenhøjde, publikum får mulighed for at se flere koncerter og ikke mindst at møde kunstnerne på uhøjtidelig vis. Reykjavik fik derved endnu engang vist sig fra sin mest indsmigrende side!

Deltag i debat