Nyheder

Nyt Breeders-album får titel og trackliste

Kim Deal og co. er klar til at kæmpe i bjergene i april.

Lige siden Pixies annoncerede deres gendannelse i 2004, har musikfans over hele verdenen hungret efter en ny udgivelse fra de banebrydende indierockere. Selvom Frank Black er vendt tilbage til sin gamle kunstnernavn, Black Francis, så er der ikke rigtigt noget, som tyder på en foreløbig ny plade fra de amerikanske ikoner. Derfor er det ganske passende, at bassisten Kim Deal fokuserer på sin egen gruppe, The Breeders. Det har udmundet i et nyt album, som har fået titlen Mountain Battles, og det udkommer i Europa d. 7. april.

Det er det legendariske selskab 4AD, der udsender pladen og det er den ligeså legendariske producer, Steve Albini, som har stået for producer-arbejdet. Albummet følger op på Title TK fra 2002. Ifølge 4AD byder Mountain Battles den samme energi som var at finde på klassiske Breeders-plader som Pod og Late Splash, men det nye album skulle også give Breeders-lyden et frisk pust. Hvordan et sådan pust lyder, må vi vente til april med at finde ud af. Om Danmark får fornøjelsen af en Breeders-koncert i 2008 er ikke til at sige endnu, men sikkert er det, at de drager på verdenstour i forbindelse med udgivelsen af Mountain Battles.

Tracklisten kan ses her:

1. Overglazed
2. Bang On
3. Night Of Joy
4. We’re Gonna Rise
5. German Studies
6. Spark
7. Istanbul
8. Walk it Off
9. Regalame Esta Noche
10. Here No More
11. No Way
12. It’s the Love
13. Mountain Battles

Deltag i debat