Plader

Star Bug: A Scientific Experience

Skrevet af Filip Granlie

Her kommer Star Bug af Norge. Tilfældigheder og stærk slaphed slasker og klasker sammen på debuten A Scientific Experience i et kaos-math-lofi-larm-kludetæppe. Det er både frastødende, infantilt, morsomt, grimt og udfordrende. Kaotiske verden, du ligger for Star Bugs grumsede fødder.

Efter ti år på en eller anden bane debuterer langrendslandets stolte sønner i Star Bug med A Scientific Experience. Vi kan godt kalde det her videnskab, en bøvet en af slagsen. Det kunne være matematik. Tilfældighed er matematikkens daggert, og tilfældighed synes også at omslutte Star Bug: Sangstrukturerne er ulogiske, tightness og teknik betragtes vist som nazistiske dyder, coveret er ikke ligefrem et sofastykke, og melodierne, tja.

Det er her matematikken træder ind og prøver at skabe lidt struktur i kaoset. Star Bug hælder nemlig til math-rock med alternative sangstrukturer og en ikke særligt melodisk diktat/råbevokal, der minder lidt om Barra Heads. Star Bug er langt mere mudret, men tingene hænger tilsyneladende sammen. “Imago” er eksempelvis et fem minutter langt instrumentalnummer, der skifter fra stonerrock-riff til klukkende guitartema og tilbage igen. “Out of To” har lidt samme klang og minder om en dissonant udgave af Black Sabbath.

Som spejder for matematikken kan man også prøve at aflure den ikke helt åbenlyse logik i ligningssangen “Stop/Start ÷ 1 = 17 Evol”. Bas, guitar, trommer og vokal følges ad frem til en slags omkvæd, der bryder lidt mere op og gudhjælpemig bliver funky i anden ombæring. Ligesom paradokset går det op uden overhovedet at gå op.

Star Bug har det i det hele taget med at lade musikkens elementer følges ad, eksempelvis spiller trommerne med på bassen og guitarens rytme. Den tilgang minder lidt om The Shaggs’. Det er infantilt og ofte vildt anstrengende, men af mærkelige årsager virker det også i Star Bugs tilfælde. Måske fordi det er så konsekvent bøvet, at det bliver sejt.

Det er tilfældet i “Coco Cloud Wind”, hvor hvert anslag på bassens og guitarens parallelle figurer ledsages af slag rundt omkring på trommerne. Enhver, der har siddet ved et trommesæt uden at kunne tromme kender fornemmelsen af, at fx gulvtammen ikke er blevet slået på i et stykke tid, hvorefter man slår på den. Sådan er det. Forsangeren nærmere dikterer end synger henover. Der følger nogle andre stykker, som kan kaldes omkvæd, men ikke rigtig er det.

A Scientific Experience er en humørplade. Det er ikke easy listening til enhver lejlighed og næppe heller en plade, man hører otte gange i streg. Men hvis man har brug for at bruge 40 minutter på at hylde den forjættede tilfældighed, kan man passende gøre det i selskab med Star Bugs 15 sange. De vil bestemt også egne sig godt til destruktiv druk. Og lektier.

★★★★☆☆

Deltag i debat