Nyheder

Swell er tilbage med nedbørsplade plus en tabt opsamling

Drømmepop-veteranerne fra Full House-byen giver endelig lyd fra sig.

Swell har uden de helt store armbevægelser givet to nye muligheder til den ønskeliste, som vel egentlig burde have været sendt ud nu. Bandet, som har base i San Francisco, har siden 1990 udsendt deres støvede drømmepop, og den er ligeså velkommen nu som den var dengang. Derfor er det en glædelig nyhed, at det Manchester-grå december-Danmark kan lukke øjnene og tage sig en mental roadtrip med Swells sublime soundtrack.

David Freel og co. har nemlig udsendt både nyt og gammelt. Med South of the Rain and Snow ophæver amerikanerne den udgivelsesmæssige stilhed, der har hersket siden 2003s glimrende Whenever You’re Ready, og tilføjer i samme moment studiealbum nr. 8 til deres diskografi..

Som om det ikke var nok, så har Swell også udsendt en opsamling med numre, der blev til overs fra 1997-albummet Too Many Days Without Thinking. Begge albums er selvudgivne og kan kun erhverves igennem Swells egen hjemmeside, men modsat et eller halvstort engelsk band, så kan man denne gang ikke selv bestemme, hvor meget pladen skal koste.

Tracklisten til South of the Rain and Snow:

1. Kicking All Them Ghosts
2. Trouble Loves You
3. Saved by Summer
4. Our Aquarium
5. South of the Rain & Snow
6. Good Good Good
7. Tell Us All
8. The Measure of the Moment
9. Waiting for a Beer

Tracklisten til The Lost Album:

1. Bongstarr
2. Why Don’t You Leave
3. So Would I
4. Two Dimes in the Sun
5. Easy
6. Fuc Yew
7. What I Saw
8. Bitter Friends
9. Sunshine Everyday

Deltag i debat