Plader

Tilde: Cha Cha Cha

Skrevet af Sandra Boss Permin

Hjulpet godt på vej af Supertroels leverer danske Tilde temmelig forudsigelig electropop. Pladen er nogenlunde lige så spændende som enhver anden skildring af en tilfældig Nørrebro-folkeskolelærerindes syslen ved tastaturet efter arbejdstid. 100 % normalitet!

Havde du også sådan et lille BR-keyboard, da du var yngre? Sådan ét, hvor der var en masse farverige knapper, som når man trykkede på dem, leverede velkendte beats og swingende synthesizerlyde? Med et enkelt knips på tangenterne havde man bunden til en genial sang, som man efterfølgende kunne spille for familie og venner, der troligt lagde øre til det.

Okay, det kan godt være, du ikke havde ét. Men det havde jeg. Og der er noget, der tyder på, at den 27-årige Nørrebro-pige Tilde også har haft det. Senere har hun så skiftet den elskværdige fætter ud med en laptop, men fornemmelsen er lidt den samme: Cha Cha Cha er ufarlig, uforstyrrende og fin musik, der overdynger lytteren med dræbende normalitet.

Og dog. Pladeselskabet Elektrochoks nyudnævnte electrohåb forstår nemlig virkelig at levere synthesizer-pop af den reneste vare. De 38 minutter og 33 sekunder, der udgør Cha Cha Chas ni numre, er nemlig skarptslebne og gennemarbejdede. Ingen overflod af unødvendige detaljer. Det er den rene og skære danseglade og naive musik, som Tilde gladeligt deler ud af. Med aftrykket fra Supertroels’ skarpe skalpel er Tildes debut blevet til en gedigen danseplade, som man alt efter humøret kan lade sig rive med af eller stå helt uforstående overfor.

De numre, der står stærkest, er ofte også dem, som åbent bekender et direkte afhængighedsforhold til sine inspirationskilder. Ambitionerne er således til at føle på i numre som f.eks. åbningsnumret “Feet Turn to Stone”. I dette tilfælde er det Peaches’ velkendte kællingeattitude, der er blevet plagieret. I “Toss Away” er kopieringen ligeledes slående, men her også på grænsen til det forbudte. Den velkendte elektro-ambient følelse og kontrasten mellem en mande- og kvindestemme sender bestemt en venlig hilsen til svenskerduoen The Knife.

Men hvor både The Knife og Peaches altid formår at tilføje et vanvittigt og mystisk særpræg til deres elektriske formationer, efterlader Cha Cha Cha ikke det store indtryk. Overordnet set er beatsene nemlig forudsigelige og lydene tamme. Teksterne forstærker kun denne sindsstemning. Efter indholdet at dømme er de blevet til hos en dansker, der enten ikke har et stort engelsk ordforråd eller simpelthen ikke har noget på hjerte. Det indikerer verselinjer som: »Oh come on by / we’ll multiply / stay on my side / or I will cry«, hvor ordvalget synes truffet udelukkende ud fra sine enderim.

Som en plade man sætter på hjemme i dagligstuen holder Cha Cha Cha ikke. Det kan måske skyldes, at den kære Supertroels har været en smule for flittig med skalpellen, hvilket er gået ud over den spidsfindighed og originalitet, som en ellers ganske normal pige fra Nørrebro nok kunne indeholde.

★★☆☆☆☆

Deltag i debat