Plader

Barra Head: Go Get Beat Up

Skrevet af Mikkel Arre

Også tredje gang er lykkens gang for danske Barra Head – endda mere end nogen sinde. Lydbilledet er blevet pudset af, så de kontante og konsekvente sange står knivskarpt frem. Men afpudsningen har ikke gjort Barra Head pæne eller kedelige.

Nogle hævder, at al god kunst er politisk. Men mens det bestemt ikke er al politisk kunst, der er god, er det lykkedes den danske trio Barra Head at skabe et fremragende album, der tilmed rammer det helt rigtige spændingsniveau, når det gælder det politiske aspekt.

Masser af plader er blevet ødelagt af (især venstreorienterede) slagord og paroler, men den slags indiskutable sandheder slipper man for hos Barra Head. Her prikker, pirker og basker forsanger Mikkel Jes Hansens tekster til terrorparanoia, kampen om det offentlige rum og samfundets mekaniske rutiner – men uden propaganda om endegyldige løsninger. I den forrygende og omskiftelige åbningssang “Some Wars” drister Hansen sig til at antyde, at terrorhysteriet er en kamp mod genfærd – »some wars are not real and never take place« – men ellers er svarene op til lytteren.

Derfor er det også let at læse flere betydninger ind i ordene, når teksten i “Common Ground” tager os med ud i Københavns gader under Ungdomshus-urolighederne og konstaterer, at »we all stop thinking there.« Det ‘vi’ er så befriende, fordi ansvaret for problemerne pludselig ikke kun er alle de andres.

Teksterne kunne imidlertid være ligegyldige, hvis musikken på Go Get Beat Up var ringe. Det er på ingen måde tilfældet. Tværtimod leverer Barra Head varen på alle planer på deres tredje album. Hvor de to første plader i høj grad tog afsæt i mathrockens skæve taktarter og overrumplende retningsskift, er både sangskrivningen og lydbilledet på Go Get Beat Up en anelse mere lige ud ad landevejen. Det betyder dog ikke, at Barra Head er begyndt at arbejde efter stive popskabeloner, men de har givet sig selv lov til – og har succes med – at skrive sange, der buldrer og drøner lidt mindre, mens de til gengæld bider sig hurtigere fast.

Førnævnte “Common Ground” har ubestridelige hitkvaliteter, og det samme gælder “Undermine”. Begge numre er stærke eksempler på, hvor fint Barra Head kombinerer yderst fængende melodier og omkvæd med deres sædvanlige kvaliteter: en afsindigt tight rytmegruppe, hvor Jakob Aron Hvitnovs trommer er mesterligt konsekvente, og hvor Arvid Gregersens baslinjer til fulde formår at udfylde den plads, som Mikkel Jes Hansens skarpe, men nøje afmålte guitarriffs efterlader. Og generelt har trioen en imponerende evne til at fylde lydbilledet lige tilpas. Man savner aldrig mere fylde, selv om de kun er tre, og overlæssethed er man lykkeligt fri for.

Selv om Go Get Beat Up er en anelse mere afdæmpet og betydeligt mere melodiøs end sine forgængere, er der stadig en fantastisk stålsathed over Barra Heads udtryk. Denne gang træder de små detaljer i musikken bare endnu klarere frem takket være produceren Tim O’Heirs fokus på en renere og lige knap så lofi-influeret lyd. Det kan være en kort passage, hvor håndklap føjer sig til de i forvejen mange rytmeforløb; små ringlende guitarlinjer, der pirrer øret i udkanten af lydbilledet; et strejf af vokalharmonier.

Med undtagelse af det ikke videre ophidsende “Accept the Risk” er kvalitetsniveauet højt og særdeles stabilt på hele albummet. Der er masser af finesser at lægge mærke til, samtidig med at effekten af trioens kraftudladninger ikke falmer efter hverken 8, 10 eller 12 gennemlytninger. Tværtimod lyder Go Get Beat Up allerede nu som et rigtig godt bud på en af årets bedste danske plader. Det er i hvert fald lidt af en magtdemonstration.

★★★★★☆

Deltag i debat