Plader

Citay: Little Kingdom

Skrevet af Filip Granlie

Little Kingdom fra Citay er en fremragende plade. Citay spiller en guitarvægtig, imødekommende psykedelisk rock med folkemusikrødder. Associationerne til andre bands og kunstnere er mange og gode, men de er vist kun inspiration, ikke forbilleder. Citay er virkelig et særegent, godt bekendtskab.

Det ret ubeskrevne blad Citay har begået en enestående plade i Little Kingdom med sangskriveren og multiinstrumentalisten Ezra Feinberg i spidsen. Pladen er et gennemført værk og består af en slags psykedelisk rock med folkemusiksmag. Det er hovedsageligt instrumentalt og har masser af guitar, guitarfigurer, guitarsoloer og effekter. Seks ud af de otte vægtige numre varer mellem fem og otte minutter, og Citay kommer vidt omkring forskellige genrer og stemninger. Musikken spænder buen ud i et stort spektrum, både internt i sangene og sangene indbyrdes, men Citay formår at holde et fast fokus.

“First Fantasy” lægger ud med fingerspil og klaver, og den bygger sig stille og roligt op med en rytmisk coolness og skødesløshed i stil med The Beta Bands på The Three E.P.’s. Sangen ender som næsten slesk halvfjerdserrock med langstrakte guitarfigurer ikke helt fjernt fra dem, Mike Oldfield fremlagde på sit lille mesterværk Crises (som rigtignok godt nok er fra firserne, men, hey! kære læser, nu skal vi altså videre i anmeldelsen). “A Riot Of Color” lægger også ud med fingerspil og en fin guitarmelodi, men tilføjes forskellige accelererende droner, som tumler og hvirvler omkring og minder en hel del om eksempelvis Six Organs of Admittance.

Pladens måske bedste nummer, “Former Child” starter med et middelalderligt guitarspil, som kunne være en hommage (eller en fuckfinger) til Led Zeppelins Jimmy Page. Det glider over i et svimmelt og hypnotiserende slangetæmmer-guitartema i mol, inden akkorden bliver flydende og i et lille, umærkeligt crescendo glider ubesværet over i dur for en stund. Det er verdens ældste trick, men det virker altså vildt godt. I dur er der idyl og fasan på bordet, men kun for en stund, inden fasanen er spist, og tungsindet indfinder sig på ny, og forskellige tunge guitartemaer og en lang, men god guitarsolo i et stadigt eskalerende crescendo efterhånden lukker systemet.

Diversiteten er ikke en hæmsko for Citay, tværtimod. Little Kingdom er nemlig også en meget homogen plade. Der er dynamiske udsving, men ikke pludselige udsving, der ville vække en bjørn fra sit vinterhi, men derimod bredt svungne udsving, der tegner et venligt landskab. Også produktionen har en klar rød tråd med akustisk taffelstemning, letsindighed og skærebrænderguitar jævnt fordelt. Det er også tydeligt, at sangene kommer samme sted fra, deres forskelligheder til trods: Allerede fra første nummer tegner der sig et billede af Citay, og billedet er lykkeligt genkendeligt gennem hele pladen.

Der synes nemlig at være en klar ambition med Little Kingdom, og den finder sikkert i mål ad en ikke helt farbar vej, der er belagt med underligt evige guitarfigurer, brændinger, repetitioner og ubesværede omvendte melodier. Der er vist ikke ét øjeblik, hvor der bliver jokket ved siden af i løbet af pladens knap 45 minutter. Little Kingdom er elegant uden at være prangende, den er perfektionistisk uden at være uvedkommende, og den er enkel uden at være kedelig.

Det er i øvrigt interessant, hvordan Ezra Feinberg og hans medguitarist Tim Green formår at fastholde lytterens interesse for guitaren og skabe variation og genkendelighed i Citays guitarbjerg. Det skyldes velsagtens, at de dels har et betragteligt forråd af forskellige guitarer, 6-strengede, 12-strengede og andre strengeinstrumenter, og dels et arsenal af harmonier og skalaer at tage hul på. Derudover er det ikke hele tiden til at skelne temaer fra soloer og vice versa, og det gør unægtelig en guitarsolo lettere at spise, at den lige så vel kan være en melodigiver. Særligt væsentligt er det også, at Citay alle vegne har fundet den rette lyd og de rette effekter til hver enkelt nummer, passage og lille melodistump, som komplementerer helheden.

Little Kingdom er virkelig en opløftende plade.

★★★★★★

Deltag i debat