Nyheder

Death Cab for Cutie-guitarist solodebuterer

Vi holder sådan set juleferie en uges tid mere, men vi har en god nyhed, vi gerne vil dele med jer nu og her. For mens Death Cab for Cutie fortsat arbejder på opfølgeren til det album, der i hvert fald i USA blev deres kommercielle gennembrud, Plans, er bandets guitarist Chris Walla klar til at udgive sin første plade på egen hånd.

Nej, egentlig er det hans anden soloudgivelse, men den første var et kassettebånd under pseudonymet Martin Youth Auxiliary og udkom i mindre end 100 eksemplarer. Så derfor kan Walla i praksis sagtens tillade sig at kalde Field Manual for sin solodebut.
Albummet udkommer d. 29. januar, og skal man dømme efter “Sing Again”, der kan downloades hos Wallas pladeselskab, Barsuk, er der ikke de helt store afvigelser fra Death Cab for Cutie-lyden. Men det behøver jo heller ikke være nogen dårlig ting.

Flere smagsprøver kan høres på Myspace. Tracklisten får du her:
1. Two-Fifty
2. The Score
3. Sing Again
4. A Bird Is A Song
5. Geometry &c.
6. Everyone Needs A Home
7. Everybody On
8. Our Plans, Collapsing
9. Archer V. Light
10. St. Modesto
11. It’s Unsustainable
12. Holes

Om skribenten

Mikkel Arre

Biografi: Der skete noget, da jeg hørte Oasis' What's the Story... Jeg kan ikke forklare, hvordan traditionalistisk rock kan give intens lyst til at begynde at høre drum'n'bass og alskens anden electronica. Men sådan gik det, da jeg var 12-13 år gammel. Katalysatoren var P3: Det Elektriske Barometer, Thomas Knaks fredagsprogrammer og for længst hedengangne Beat.
Engang skrev jeg for Murmur. Så skrev jeg for Undertoner i 10 år plus det løse. Nu skriver jeg mestendels for fagbevægelsen.

Fem favoritalbums:
Stars of the Lid: The Tired Sounds of... Hood: Cold House Modest Mouse: The Moon & Antarctica Autechre: Peel Session Steve Reich: Music for 18 Musicians

Skriv et svar