Plader

Pinback: Autumn of the Seraphs

Pinbacks sange rummer den besynderlige kvalitet at være catchy uden at ville være umiddelbart tilgængelige. Bandet spiller tilbagelænet indierock, der sammensmelter pophooks med en underspillet melankoli. Det er en opskrift, der fungerer til halvvejsmærket.

På et fiktivt hotelværelse finder nedenstående fiktive interview-session med Pinback sted.

Hvordan vil I beskrive jeres lyd?
– Vi kan godt lide at prøve lytterens tålmodighed af. Forstå os ret, vi ønsker ikke at skræmme nogen bort ved at være umulige at lytte til, men vores lyd kunne beskrives som værende catchy uden at ville være umiddelbart tilgængelig, hvis det giver mening. Ved de første gennemlytninger fornemmer man spændende ting under overfladen, og de fleste sange har da også et hook eller en melodilinje, der får lytteren til at vende tilbage. Hvis man er tålmodig, forstås.

Men har I noget imod at være umiddelbart tilgængelige?
– Som udgangspunkt overhovedet ikke. Men vi tror på, at ved at putte nogle sjove vridninger og ekstra lag i lydlagkagen er der noget nyt at opleve, for hver gang man vender tilbage til sangene. Tag f.eks. åbningsnummeret “From Nothing to Nowhere.” Det er pladens stærkeste nummer, som opfylder alle de krav, vi har til vores sange. Sangen er præget af hoppende pophooks sammensmeltet med en underspillet melankoli.

Hvilke numre vil I ellers fremhæve?
– Tracklisten er nærmest som en rangering. “Barnes” er vores næstbedste sang på pladen. Det lyder som en mere afdæmpet version af det danske band Marvins Revolt. “Good to Sea” er en boblende popsang, der som tredje sang på pladen pudsigt nok er vores tredje favorit. Og sådan kan det ellers fortsætte…

Og hvis den logik fortsætter, hvordan vil I så beskrive de sidste sange på pladen?
– Ah, skal vi ind på det? Nuvel. Alle lytter jo til plader fra den ene ende til den anden. Og indrømmet, vi vil selvfølgelig præsentere det bedste først. At det så også har betydet, at en del anonyme numre har indfundet sig i pladens sidste halvdel, er jo desværre et faktum.

Hvad er ideen med tekstuniverset og pladetitlen, der referer til trevingede, overjordiske væsener?
– Rent vrøvl, må vi indrømme. Det virkede som en god idé, da vi startede. Det viste sig at være en dårlig ide. Teksterne er mestendels også bare ord uden den store betydning. Lyt til musikken i stedet.

Hvis man ikke har hørt Pinback, hvor vi I så anbefale, at man starter?
– Bands plejer altid at sige, at deres seneste plade er det bedste, de nogensinde har lavet. Det er vores desværre ikke. Hvis det skal være nyt, så lyt til førnævnte “From Nothing to Nowhere” eller hele foregående plade, Summer in Abaddon.

Forstår jeg det ret, hvis I ikke er helt stolte af Autumn of the Seraphs?
– Mja, både og. Den har sine gode sider (læs: første halvdel) og dårlige sider (læs: sidste halvdel). Mest af alt har vi nok behov for at udvikle vores lyd, da vi har lydt på samme måde på alle vores tre plader. Men hvis man kan lide vores lyd, som vi til gengæld også mener er vores egen, så kan man næppe klage.

★★★½☆☆

Lyt til “From Nothing to Nowhere”:
[audio:http://www.pinback.com/mp3/From_Nothing_to_Nowhere.mp3

Deltag i debat