Nyheder

Portishead spiller i København til april

Vi er nogle stykker, hvis bedste erfaringer med KB-Hallen inkluderer enten Kenneth Carlsen eller Frederik Fetterlein – men til april giver engelske Portishead os muligheden for at få lavet om på det.
Ifølge NME.com kommer det nærmest mytiske triphopband nemlig til Frederiksberg d. 4. april som led i en stor Europa-turné.

Anledningen er, at bandet 10 dage senere udgiver sit første album i 11 år. Albummet er fortsat omgærdet af meget hemmelighedskræmmeri, men mon ikke koncerten vil løfte sløret for en god portion af de nye numre?

Om skribenten

Mikkel Arre

Biografi: Der skete noget, da jeg hørte Oasis' What's the Story... Jeg kan ikke forklare, hvordan traditionalistisk rock kan give intens lyst til at begynde at høre drum'n'bass og alskens anden electronica. Men sådan gik det, da jeg var 12-13 år gammel. Katalysatoren var P3: Det Elektriske Barometer, Thomas Knaks fredagsprogrammer og for længst hedengangne Beat.
Engang skrev jeg for Murmur. Så skrev jeg for Undertoner i 10 år plus det løse. Nu skriver jeg mestendels for fagbevægelsen.

Fem favoritalbums:
Stars of the Lid: The Tired Sounds of... Hood: Cold House Modest Mouse: The Moon & Antarctica Autechre: Peel Session Steve Reich: Music for 18 Musicians

Skriv et svar