Den århusianske indiepop-kvartet Shout Wellington Air Force er nyeste medlem af familien Morningside Records. På familiebilledet placerer bandet sig et sted mellem andre medlemmer som Figurines, Delicia Mini og Larsen & Furious Jane. Tore Johansen og Torsten Larsen fra netop Larsen & Furious Jane har da også givet en hånd med ved tilblivelsen af Carry Yourself som producere.

Carry Yourself er bandets debut-ep og en let fordøjelig lille mundfuld med sine kun nogle-og-tyve minutter. Indholdet er regulær indiepop med sporadiske rock-udflugter. Selv om ep’en kun har været ude en mÃ¥neds tid, er bandet allerede i gang med at indspille deres debutalbum, der skal udkomme til sommer. Det gælder om at smede, mens jernet er varmt, og Shout Wellington Air Force har nu ogsÃ¥ fÃ¥et rygklap med pÃ¥ vejen af adskillige anmeldere. Præcis hvor den begejstring kommer fra, har undertegnede dog lidt svært ved at høre.

“Disaster Uh-Oh” har grundlæggende en god melodi, men lider desværre under en noget gumpetung rytmesektion, der hele tiden lyder, som om den forsøger at bremse og mÃ¥ske helt standse nummeret. Overgangene mellem de forskellige passager i de fleste numre er ligeledes uelegante og tunge. PÃ¥ mange numre kan man næsten høre et “… og skift!” for sig, nÃ¥r bandet bevæger sig mellem de forskellige stykker i numrene.

DÃ¥rlig er ep’en imidlertid heller ikke. Det er en god gedigen omgang indiepop/rock, der ikke risikerer at overraske nogen lyttere. Højdepunktet pÃ¥ ep’en er “Woodbin”. Efter en langsom, stemningfuld start kommer der mere gang i trommerne i forhold til “Disaster Uh-Oh” i en dejlig kraftfuld passage a la Mew. Nummeret lyder i det hele taget meget som noget fra et af Mews første albums, særligt hvad angÃ¥r guitarriffene. Desværre gÃ¥r luften lidt af ballonen herefter, hvor overgangen fra de potente trommer til sanger Bastian Kallesøes vokal bliver temmelig flad. Men nummeret vinder igen til sidst, hvor blæsere runder af.

“Men of War” er et stille afslutningnummer, hvor hovedelementerne er akustisk guitar, Bastian Kallesøes vokal og kor. Det er en fin lille sag, men man har glemt den, sÃ¥ snart ep’en er færdig. Det er desværre typisk for Carry Yourself, og trods gode intentioner nÃ¥r bandet denne gang ikke ud over det jævne. MÃ¥ske er problemet, at bandet rykker ind i et bredt musikalsk felt, hvor mange bÃ¥de danske og især amerikanske og canadiske bands for længst har indtaget territoriet med større dygtighed og originalitet, sÃ¥ det er en svær opgave rigtig at imponere. Men mÃ¥ske Shout Wellington Air Force finder deres egne ben og kommer stærkt tilbage pÃ¥ debutalbummet til sommer…