Interview

Annuals – familien er vigtigst

En god vens kælder, der altid er åben, har været væsentlig for arbejdsprocessen, fortæller Adam Baker, Anna Spence og Nick Radford fra Annuals om deres debutplade, Be He Me. Pladens tekstunivers vil de ikke komme med længere udredninger om; både på grund af en pagt, de har indgået, og fordi musik ikke er det vigtigste i verden. (20.02.08)En god vens kælder, der altid er åben, har været væsentlig for arbejdsprocessen, fortæller Adam Baker, Anna Spence og Nick Radford fra Annuals om deres debutplade, Be He Me. Pladens tekstunivers vil de ikke komme med længere udredninger om; både på grund af en pagt, de har indgået, og fordi musik ikke er det vigtigste i verden.

En ’annual’ er en plante, der på bare et enkelt år spirer, blomstrer og dør. Den amerikanske sekstet Annuals har næsten gennemgået selv samme livscyklus som den etårige plante, de har taget navn efter. Kun ét album, gode anmeldelser og positiv blogomtale skulle der til for at få bandet til at spire blandt andre folkpop-navne som Broken Social Scene og Animal Collective. Blomstringen er sket under bandets koncerter, heriblandt et besøg på sidste års Roskilde Festival, hvor publikum har måttet overgive sig til deres livfulde melodier og medrivende sceneoptræden. Alt sammen er sket, siden debuten blev udgivet i oktober 2006 og godt et års tid frem, til lyset blev slukket efter allersidste koncert under bandets turné.

Livløse er Annuals dog ikke. For tiden er de unge bandmedlemmer, der i snit kun har oplevet 20 somre, i studiet for at indspille deres kommende album, som er planlagt til udgivelse i september. Følger indspilningen af dét album samme procedure, som lå bag arbejdet med Be He Me, er der tale om en længerevarende proces. Debuten blev optaget i en god vens kælder, hvor bandmedlemmerne kunne komme og gå, som det passede dem. Det har medført, at Annuals’ sange er sammensat af utallige spor.
»Vi kunne arbejde på det, indtil vi ikke gad mere. Og den næste dag kunne vi fortsætte, hvor vi slap dagen før,« siger frontmand Adam Baker og tilføjer om tilblivelsen af Annuals’ sange, at når et bandmedlem har en idé til et stykke af en sang, kan vedkommende bare komme ned i kælderen og indspille det.
»Vi bor praktisk talt i denne kælder. Det er rart, at vi kan gøre, som vi vil,« siger Adam Baker, mens keyboardspiller Anna Spence indskyder, at mange af deres sange ændrer sig nede i kælderen.
»Ja, og der er indspillet mere end et par versioner af hver enkelt sang,« siger Adam Baker. »Og det er alle sammen versioner, som vi rent faktisk er begyndt at spille,« fortæller Anna Spence.

Man tænker, at de frie indspilningsrammer og denne lag på lag-produktion af sangmaterialet nødvendigvis må kræve en bandleder, der har overblik og kontrol over processen. Det afviser Adam Baker:
»Jeg skriver sangene, men der er ingen bandleder som sådan. Der er ingen af os, der slår i bordet«.

Vores sange skal ikke lyde ens
Mens første del af Be He Me består af energisk uptempo-folkpop, er en del af pusten tabt på anden halvdel. Annuals erkender selv, at der er forskel mellem de to pladehalvdele.
»Det er en udfordring, når albummet skal sættes sammen. Vi havde 20-25 sange, som vi måtte vælge mellem at arbejde på, og de var så forskellige, at vi ikke have nogen idé om, hvordan vi skulle sætte dem sammen på en perfekt måde. Vores mål er ikke at skrive sange, der lyder ens, så albummet kan være svært at fordøje for nogen, fordi sangene er så forskellige,« siger Adam Baker, der dog tror, at visse musiklyttere vil sætte pris på pladen, eftersom visse sange passer til en dag, hvor man har det på én bestemt måde. Næste dag, hvor man måske føler sig elendig, kan man så lytte til den anden halvdel af pladen, forklarer Adam Baker.
Selv om det er første del af Be He Me og især sange som det åbnende trekløver “Brother”, “Dry Clothes” og “Complete, or Completing”, som Annuals er brudt igennem på, havde Anna Spence troet, at det var et helt andet nummer, der ville blive valgt ud. Nemlig den langstrakte folksang “Sway”, der afrunder pladen, fordi »den har alt det, vi lyder som, i en og samme sang«.

Kan bjørne lægge puslespil?
På coveret til Be He Me står en mand med Robin Hood-hat i en frodig skov og kigger på et gammelt, kroget træ, mens han bliver betragtet af en ged og en kat. Det ville være en passende illustration til et Brødrene Grimm-eventyr.
»Det var præcis en eventyrs-stemning, vi gik efter. De fleste sange handler metaforisk om arketyper. Vi tager en ged, og du tænker ikke, at en ged vil forlade en hær. Vi tager en bjørn, og du tænker ikke, at en bjørn vil “¦ øh, jeg ved ikke”¦ samle et puslespil,« forklarer Adam Baker til stor latter. Han tilføjer, at han godt kan lide dyr, som det vrimler med i teksterne, fordi de er bedre end mennesker. »Vi ødelægger verden, det gør de ikke«.

Hvad vil I udtrykke med alle dyrene i teksterne?

»Der er ingen dybere mening, ingen større grund. Folk lægger for megen vægt i musik. Det er ikke den vigtigste ting i verden. Men det gør livet meget bedre.«
»Det er vigtigt”¦.,« indskyder trommeslager Nick Radford.
»Ja, hvis det ikke blev indspillet og solgt.«
»Men så ville vi ikke være her.«
»Ja, okay, det er vigtigt for os,« overgiver Adam Baker sig.

Jeres tekster kredser meget om døden?

»Der er meget død deri, ja. På denne plade er der mange temaer om familien. Familien er den vigtigste ting i verden. Det skulle den i hvert fald være. Selv om mange ikke synes at tænke sådan. Teksterne er dog ikke lavet ud fra nogen formular, men handler bare om det, jeg føler. Der er masser af personlige ting. Men jeg kan på ingen måde beskrive det hele i en sætning.«

Be He Me er dedikeret til Bakers far. Han døde af kræft i de dage, Annuals var ved at optage klaversporet til “Father”, og derfor fandt bandet en dedikation passende. Ud over “Father” indeholder albummet også familiesangene “Mother” og “Brother”. Det var imidlertid ikke intensionen til at begynde med, at albummet skulle indeholde et mindre familie-koncept, forklarer Adam Baker. Han endte bare med at skrive tekster om det, der står ham nært; familien.

Tophemmelig pagt
Mange har sikkert kløet sig en hel del i håret af ren og skær undren over, hvad pladetitlerne Be He Me og Frelen Mas, navnet på en b-sideopsamling der udkom som download i efteråret, betyder. Selv efter et møde med tre Annuals-medlemmer blæser svaret stadig i vinden. Mens Frelen Mas kan betyde det, man nu vælger at lægge i det, er Annuals langt mere hemmelighedsfulde, når de bliver spurgt ind til meningen med den pudsige sammensætning af ordene be, he og me.
»Jeg kan ikke fortælle, hvad det betyder,« lyder det kategorisk fra Adam Baker.
»Det er top secret. Det betyder noget for os,« siger Anna Spence, mens Nick Radford tilføjer: »Det betyder mange ting for os på mange forskellige måder.«

I vil ikke fortælle én af tingene?

»Nej, vi har indgået en pagt,« siger Adam Baker.
»Du vil aldrig regne det ud. Det har vi ikke selv,« slutter Anna Spence.

Læs også Undertoners anmeldelser af:
Annuals: Be He Me
Annuals, 06.07.07, Roskilde Festival

Deltag i debat