Koncerter

The Smashing Pumpkins, 27.02.08, Valby Hallen, København

Skrevet af Camilla Grausen

Som på deres afskedsturné for otte år siden indtog det nu gendannede Smashing Pumpkins Valby Hallen. Det blev et rockbrag med indbygget hitparade, betonlyd og fadøl. Intensiteten hos Billy Corgan og co. var kun moderat, men strålede momentvis og viste, at græskarene endnu kan rocke og ikke er has beens.

Efter sidste års genopstandelse og albumudgivelse, har The Smashing Pumpkins turneret sig gennem det meste af verden. Det er ikke specielt mange måneder siden bandet besøgte Danmark sidst, og onsdag lagde det nye Smashing Pumpkins, med Billy Corgan og Jimmy Chamberlin som eneste orginale medlemmer, atter vejen forbi København.

Billy Corgan på scenen i Valby Hallen. Foto: Camilla Grausen

Smashing Pumpkins har altid været et band, der både har stået for et poetisk, mytisk musikalsk univers og rungende guitarer og totale rockbrag. Det smukke epos “Porcelina of the Vast Oceans” indledte koncerten, men det var primært de øredøvende guitardrøn og buldrende helvedestrommer, der prægede koncerten. Undervejs kom en række af bandets mere hårdtslående numre, især fra det nye album Zeitgeist (2007) og også fra Machina / The Machines of God (2000). Bandet jammede og leverede lange rockpassager, hvor både projektørlys og trommehinder kom på overarbejde.

Bortset fra fraværet af de originale bandmedlemmer, bassist D’arcy Wretzky-Brown og guitarist James Iha, lignede Smashing Pumpkins sig selv. Den stadig kjoleklædte og skaldede Billy Corgan guidede os igennem velkendte hits fra bandets storhedstid, og “Today”, “Bullit with Butterfly Wings” og “Stand Inside Your Love” begejstrede publikum, der dog også gik lidt på stand-by under de længere elektrifiserede rockpassager fra Zeitgeist.

Et element, der koncerten igennem modarbejdede bandet, var selve stedet. Guderne må vide, hvad det er for en klovn, der i sin tid mente, at dunsten fra sure håndklæder, gummisko og gammel fadøl kombineret med betonlyd, lysstofrør og elendige plasticsæder skulle være det perfekte sted for store musikalske oplevelser. Denne aften skreg det til himlen, hvor ringe en mulighed, Valby Hallen (som flere andre sportshaller) er for koncerter. Det gælder både stemning og lyd. Nogle steder i salen var lyden scenen rimelig, men på mange andre “pletter” i hallen, forekom den katastrofal. Derfor er det på sin plads at nævne, at jeg kun kan istemme mig koret af branchefolk og anmeldere, der ønsker et ordentligt sted for store koncerter i København, eksempelvis et nyt Mega Vega.

Tilbage til denne halkoncert: Hvad der adskilte den fra rockkoncerter med bands med færre leveår under guitarremmen – og fra bandets tidligere selv, var manglen på intensitet. Sammenlignet med bandets sidste koncert på samme sted, i år 2000, hvor intensiteten var overvældende og Billy Corgan fik sendt energi ud i hver en krog, var nærværet og energien denne gang på meget lavt niveau. Corgan så småtræt og uoplagt ud. Han har prøvet koncerter som denne tusind gange før og onsdag aften virkede som just another day at the office for den tidligere så passionerede rockprædikant.

Heldigvis blev intensiteten i visse numre transmiteret fra scenekanten og helt ned på de bagerste rækker. “Tonight Tonight”, der var et af aftenens tidlige hits, skabte en kollektiv følelse af drømme og håb, der viste bandets format. Et andet sådant øjeblik kom, da Billy Corgan kastede sig ud i en akustisk version af “1979”, der viste sangens enkle styrke, og som virkelig gav et sug i publikum.

Ved begyndelsen af koncerten overvejede jeg Smashing Pumpkins’ status som stort og respekteret rockband i 90’erne i forhold til deres nye position som “come-back band” – og hvordan det ville præge koncerten. Jeg overvejede, om man af koncerten kunne forvente kun at opleve en sølle skygge af hvad der engang var, eller måske et stort bevis på, at Smashing Pumpkins stadig er talentfulde rockgiganter. Efter næsten to en halv time var koncerten slut, og følelsen til sidst lå et sted midt imellem. Smashing Pumpkins var bedre engang. Men Billy Corgan kan stadig både rocke og røre med de forskellige perler fra det efterhånden temmeligt omfattende bagkatalog. Alt i alt er der stadig saft og kraft i græskarene.

★★★★☆☆

Deltag i debat