Plader

The Helio Sequence: Keep Your Eyes Ahead

Skrevet af Mikkel Mortensen

Sub Pop-bandets første album i fire år lyder overraskende meget som deres label-kolleger Band of Horses – bare ikke helt lige så godt. Især er deres fascination af folk og rootsrock bestemt ikke faldet heldigt ud.

I 2004 så det ud, som om den amerikanske duo The Helio Sequence var på vej til, om ikke det store gennembrud, så i det mindste at blive lidt mere synlige. Bandet havde efter to album på et lille, lokalt pladeselskab fået udgivet deres tredje album, Love and Distance, på det velrenommerede Sub Pop og havde derefter fået support-tjanser for så prominente navne som Modest Mouse, Kings of Leon og Blonde Redhead.

Netop den intense koncertvirksomhed skulle dog vise sig at være bandets akilleshæl, for sanger Brandon Summers stemme kunne simpelthen ikke klare de vokale udladninger aften efter aften. Derfor blev Summers – efter ordrer fra sin læge – nødt til at holde stemmen i ro i et stykke tid og måtte lære at synge på en ny, mindre krævende måde for at sikre sine stemmebånd. Blandt andet derfor er der gået fire år siden bandets forrige album. En tid, der tydeligvis også er blevet brugt på at finde et nyt musikalsk udtryk, der er lettere tilgængeligt og mere ligefremt end tidligere.

Dette er tydeligt allerede i det fine åbningsnummer “Lately”, hvor lytteren bliver budt velkommen af varme guitarklange, der suppleres på fineste vis af et fremadrettet, akustisk beat, mens Brandon Summers synger med lavmælt, doubletracked vokal om sine hjertesorger. Mere eller mindre samme formel anvendes i “The Captive Mind”, hvor melodien er endnu mere medrivende end i “Lately”. Summers vokal tilføjes her et tilrøget og næsten overjordisk tilsnit, der fremhæver sangens hypnotiske kvaliteter. At bandet også kan finde ud af at sætte hastigheden ned, kan man forvisse sig om i den smukke ballade “Shed Your Love”, hvor Summers ekkofyldte vokal kun ledsages af en simpel akustisk guitar og diskrete keyboardklange.

Det er dog ikke alt på Keep Your Eyes Ahead, der kan holde samme høje klasse. Især går det galt for bandet, når Summers tillæger sig en Bob Dylan-agtig stemmeklang, og når musikken f.eks. begynder at blive lidt for folk-agtig som i “Broken Afternoon”, der musikalsk ikke kommer ud af stedet. Værre bliver det i den afsluttende “No Regrets”, der ikke lever op til sin titel. Det er en kort, men katastrofal omgang roots-inspireret folk, hvor der er rigeligt med rusten mundharmonika, håndklap og noget, der mest af alt lyder som fulde bonderøve på korvokal.

Selvbom Keep Your Eyes Ahead bestemt indeholder nogle glimrende sange, er det ikke ligefrem et specielt anbefalelsesværdigt album. Især ikke hvis man allerede ejer debutalbummet fra The Helio Sequences label-kolleger Band of Horses, der minder overraskende meget om dette album, og som er langt bedre. Skal The Helio Sequence konkurrere med f.eks. Band of Horses, ville det være rart, hvis bandet formåede at fokusere på den hypnotiske melodiøsitet, der præger de bedste uptempo-sange fra dette album, og parrede den med flere ballader af samme kvalitet som “Shed Your Love”. Og så skal de glemme alt om roots og om at synge som Bob Dylan. Det gør han allerede glimrende selv.

★★★☆☆☆

Lyt til “Can’t Say No”:
[audio:http://subpop-public.s3.amazonaws.com/assets/audio/4227.mp3]

Lyt til “Keep Your Eyes Ahead”:
[audio:http://subpop-public.s3.amazonaws.com/assets/audio/3969.mp3]

Deltag i debat