Plader

The Mae Shi: HLLLYH

Forestil dig et DAMP-barn af Les Savy Fav og Deerhoof. Det kunne snildt være The Mae Shi. De er over det hele med HLLLYH, som med udgangspunkt i synth-punk vil – og kan – det hele! Et imponerende album.

Man bliver nemt forvirret, når man skal begå sig i den moderne verden. Man bombarderes med sanseindtryk fra højre og venstre og skal konstant tage stilling. The Mae Shi må siges at være et (DAMP-)barn af denne verden. De kommer på banen med et album, der både kan og vil rigtig mange ting på én gang. Og nå ja, så bidrager albummet til ovennævnte forvirring.

HLLLYH kommer omkring synthpunk, electrorock – og sågar noget dance-orienteret (det vender jeg tilbage til), og den gør det med elektrificeret, højoktan intensitet. Det er en energi på spil, så man skulle tro, at medlemmerne har indtaget lidt for store doser sukker, koffein eller andre hyper-resulterende substanser.

Selv om HLLLYH er lidt over det hele, er det en glimrende fokuseret affære, der demonstrerer The Mae Shis styrker. På tidligere plader måtte sangene helst ikke vare over et minut, og inden for den korte tidsramme skulle der fyldes på med talrige riffs og brændes energi af – og hele idéen om sangstruktur så bandet stort på.

Udgangspunktet er nu revideret i en sådan grad, at alle de vidunderligt bindegale idéer er intakte, men nu bliver de serveret i en form, der er til at finde hoved og hale i. Man oplever det heldigvis stadig som et hyperaktivt stormvejr med tusind idéer, der skal ud i ét væk. Det kan godt resultere i lidt af et overload, og det er den store force ved HLLLYH, for man bliver nødt til at vende tilbage til galskaben igen og igen.

Man hører ekkoer af både Les Savy Fav og Deerhoof i sangene, der springer frem og tilbage mellem benhårde riffs og 8-bit effekter. Og der er masser af hooks at gribe fat i, når skiven snurrer i høj hastighed. “Pwnd” og singlen “Run to Your Grave” er gode eksempler på hyperaktiviteten i afmålte doser, som er både anmassende og besynderlige, men som ender med at lokke til i stedet for at skræmme væk.

Den synth-styrede “Leech and Locust” kunne minde en smule om The Faint, og den excellerer i at grave sig ned mod noget lidt mere ondt i sulet. Der fyldes på med lag af lyd, mens vokalen hyler – og man lapper det hele i sig.

Midt i hele affæren dukker så “Kingdom Come” op. Et 11 minutter langt techno-remix af de øvrige sange! Det lyder som en skrækkelig bastard af DJ Shadow og Daft Punk. Men det mest besynderlige er nu, at den konstante genrenedbrydning gør, at nummeret faktisk passer ind midt i det hele.

På den anden side heraf får vi rockgospel i “I Get (Almost) Everything I Want” og synth-country i “Book of Numbers”. “Party Politics” er guf til alle dem, der savner At the Drive-in, og “Young Marks” lyder som en synthpunked-up version af danske The Fashion.

HLLLYH vil – og kan – det hele. Det er et overflødighedshorn af idéer, som alle udføres lige foran dig. Det er udmattende, men alle bestræbelserne værd. Se videoen nedenfor – og køb så den plade!


★★★★★☆

Deltag i debat